Hvordan undgås børnevacciner med aluminium?
- jearungby
- for 19 timer siden
- 17 min læsning
Af Jeanne A. Rungby, MD, Speciallæge, Foto fra Artikel af Mold et al.
Mange forældre er bekymrede for sikkerheden ved børnevacciner. I en del lande kræves disse vacciner for adgang til børnehave, skoler, sundhedsydelser med mere.
Samtidig gælder love om informeret samtykke, i de samme lande. Forældrene har ret til at nægte vaccination, hvis informationen er mangelfuld eller formodes usand.
Der foreligger ikke kendte toksiske grænser for den mængde aluminium, der injiceres via vacciner.
WHO, EMA og FDA bruger grænseværdier for oral indtagelse (gennem munden). Men dette er irrelevant, da vaccinen ikke administreres oralt, men via en intramuskulær injektion, som når blodbanen. Der er tale om to forskellige kredsløb. Ved oral indtagelse optages mindre end 0,1 % af det indtagne aluminium, mens resten udskilles via det hepato-renale system.
Ved injektion af aluminium gennem vacciner synes ingen at vide, hvor meget aluminium der kumulativt injiceres og ophobes i væv i løbet af barndommen eller hvor i kroppen det ender. Nogle fagfællebedømte undersøgelser har vist, at aluminiumet ved injektionsstedet optages af monocytter (immunforsvars celler), som i nogle tilfælde går til hjernevæv og nervevæv, hvor de kan forårsage skade. En række undersøgelser viser aluminium i hjernevæv fra afdøde med Alzheimers, demens og Autisme.
Den følgende erklæring/anmodning om dokumentation for sikkerhed er et forslag til hvad forældre kan gøre, hvis de ikke ønsker, at deres barn skal modtage vacciner, der indgår i det generelle børnevaccinationsprogram, fordi de indeholder adjuvanset aluminium, hvilket er tilfældet i mange lande. Langt de fleste børnevacciner indeholder aluminium.
En måde at omgå problemet med påtvungne vacciner, hvis indhold vækker bekymring, kan være ved ikke at afvise vaccinerne per se men derimod at kræve bevis på sikkerhed for at indholdet, herunder aluminium, ikke er skadeligt. Forældrene kan afkræve fuld information og en underskrift fra lægen på at dette er givet i form af dokumentation for kliniske randomiserede studier, med placebo uden aluminium.
Nedenfor gives et eksempel på hvorledes en erklæring kan udformes.
Første besøg hos vaccinatøren/lægen kan med fordel ske uden at barnet er med til konsultationen.
Til rette vedkommende: Påbydende myndighed, vaccinatør eller læge
Vedrørende
Fulde navn og ID-nummer på barn: _______________________________________________
Som forælder til nævnte barn ønskes sikkerhed for at vaccinerne er uden aluminium adjuvans, alternativt, ønskes garanti for, at barnet ikke risikerer skade som følge af aluminium i vacciner. Der anmodes derfor om dokumentation for:
1. at tilsætning af aluminium adjuvans i børnevacciner ikke er skadeligt bevist gennem randomiserede kliniske forsøg med placebo uden aluminium.
2. at mængden af aluminium svarer overens med indholdsfortegnelsen fra producenten undersøgt ved uafhængige kontrolundersøgelser, der kan dokumenteres.
3. at der ved uafhængig videnskabelige undersøgelser redegøres for hvorledes aluminium bortskaffes fra blod og væv efter injektion.
Som påbydende myndighed/vaccinatør/læge beder vi dig nedenfor skrive under på følgende:
Jeg undertegnede påbydende myndighed/vaccinatør/læge erklærer enten at
1. Den ønskede dokumentation for sikkerhed, effektivitet, aluminiumindhold og bortskaffelse (jævnfør spørgsmål 1. – 3.) er udleveret til forælder til ovennævnte barn i form af mail/dokument: Bekræftelse fra myndighed
Sæt kryds ___
eller
2. Den ønskede dokumentation for sikkerhed, effektivitet, aluminiumindhold og bortskaffelse (jævnfør spørgsmål 1. – 3.) kan ikke fremskaffes, men der henvises til følgende overordnet myndighed, som antages at have denne dokumentation.
Sæt kryds ___
Myndighed: _____________________________________________________________
Det erklæres hermed at vaccinationen udskydes indtil den ønskede dokumentation er forælderen i hænde. Hermed har forælderen/familien mulighed for at gennemgå dokumentationen i detaljer uden tidspres evt. med vejledning fra en uafhængig faglige og/eller juridisk rådgiver, forud for informeret samtykke til vaccination. Forælderen er velkommen til at stille supplerende spørgsmål til den udleverede dokumentation.
Jeg anerkender hermed en udskydelse af vaccinationen med aluminiumsholdige vacciner indtil informeret samtykke kan gives af forælder.
Dato: Underskrift og stempel (myndighed/vaccinatør/læge)
_________________________________________________________________
En anden mulighed er at bruge og eventuelt omformulere denne følgende erklæring udarbejdet af Activecivilians.com – downloads. Aluminium kan tilføjes listen af stoffer, som ikke ønskes indeholdt i børnevaccinerne.
https://img1.wsimg.com/blobby/go/65fb68fe-6a7e-48d3-828d-30e071c36a15/downloads/Declaration injection minor patient. English v.pdf?ver=1745197629776
Emneopdelt kildeliste:
Hvad er placebokontrollerede studier?
For at kunne konkludere at en vaccine er sikker og effektiv, skal producenter og lægemiddelmyndigheder fremlægge beviser i form a randomiserede blindede kliniske forsøg(Fase 3), hvor der er anvendt inaktivt placebo (sukker/saltvand). Det betyder at vaccinen, og her menes naturligvis den færdige kommercielle vaccine givet til slutbrugeren, er undersøgt korrekt. Dette indebærer at tilstrækkeligt mange børn, oftest mere end 10.000, delt op i 2 sammenlignelige grupper, er undersøgt ved at den ene gruppe får vaccinen og den anden gruppe får en ufarlig inaktiv væske (sukker/saltvand), der kaldes placebo, som ligner vaccinen.
En sådan undersøgelse skal være blindet, hvilket betyder at modtageren ikke ved om de får vaccinen eller placebo. Det bedste er at også giveren, undersøgeren, såvel som forskeren er blindet indtil de endelige data gøres op. Det kaldes dobbeltblindet. For at kende sikkerhed og effekt, samt risiko for uspecifikke effekter/bivirkninger på lang sigt så skal forsøgsgrupperne følges i flere år. I denne ”observationsperiode” skal de to grupper følges med de samme validerede målemetoder. Opstår der f. eks sygdom, bør både podninger, dyrkninger og antistoftests foretages med samme veldefinerede metode.
Det er ikke altid at den færdige kommercielle vaccine er den samme som den vaccine der henvises til i produktresumeet. Dette ved vi fra et svar på en aktindsigt indgivet til den Danske Lægemiddelstyrelse (sagsnummer 2024024182). Den Danske Lægemiddelstyrelse bekræfter, at der specifikt for Pfizers Comirnaty (COVID-19 vaccine) ikke er lavet placebokontrollerede randomiserede kliniske studier på mennesker med materiale fra proces 2, som er det masseproducerede færdige produkt, som blev givet til mange millioner mennesker.
I samme svar skriver den Danske Lægemiddelstyrelse:
”Det er ikke usædvanligt, at en lægemiddelvirksomhed foretager ændringer i sin fremstillingsproces under udviklingen af et lægemiddel/en vaccine, og det blev vurderet ved godkendelsen af Comirnaty at ændringerne i fremstillingsprocessen var acceptable og uden betydning for vaccinens sikkerhed og/eller effekt.”
Det er således almindeligt at det endelige produkt der gives er fremstillet ved en anden proces end det produkt, der er godkendt.
Produktresumeet til vacciner baserer sig oftest på de indledende processer (fase 3), ikke på de færdige kommercielle fremstillingsprocesser - eller på indberettede bivirkninger. I de fleste lande anvendes produktresumeet til at informere det sundhedspersonale, der vaccinerer. Vi ved i skrivende stund ikke, om dette skift i fremstillingsproces efter godkendelsen gælder for andre (børne)vacciner? Dermed ved vi ikke om produktresumeet reelt omhandler det færdige produkt (slutbruger niveau).
Det Amerikanske ICAN (Informed Consent Action Network) har gennemgået 17 vacciner, som indgår i det Amerikanske børnevaccinationsprogram. De finder at ingen af de anvendte vacciner er undersøgt i lang-tids placebo kontrollerede undersøgelser. Det største problem ved mange af de undersøgelser, som indgik i analysen var at perioden for observation af bivirkninger var al for kort, oftest få dage, og der manglede en kontrolgruppe. Desuden indgik der alt for få forsøgspersoner i de fleste af studierne til at få en statistisk signifikant forskel.
Kilden herunder henviser til en skematisk gennemgang af sikkerheden ved de børnevacciner, som anvendes i mange lande.
Når vaccinerede børn sammenlignes med uvaccinerede.
En lang række studier, som anvendte uvaccinerede placebogrupper, har vist en sammenhæng mellem børnevacciner og en række sygdomme. Et studie i det offentlige register fra den amerikanske senats høring den 9. september 2025, som blev ledet af senator Ron Johnson fra Wisconsin, blev vurderet af uafhængige forskere. Disse forskere, Oller et al, fandt at dataene viste, at der for symptomer i autismespektret, var en 5,491 gange større forekomst i den vaccinerede gruppe. 22 kroniske sygdomstilstande blev vurderet i vaccinationsgruppen ( 16.511 forsøgspersoner) sammenlignet med den uvaccinerede gruppe (1.957 forsøgspersoner). Samlet set havde den vaccinerede gruppe 2,5 gange øget risiko for kroniske sygdomme. De mest dramatiske kontraster forekom i astma, autisme, autoimmunitet, ADHD, hjernedysfunktion, psykiske lidelser, adfærdsforstyrrelser, udviklingsforsinkelse, indlæringsvanskeligheder, intellektuelt handicap, taleforstyrrelser, motoriske handicap, tics, andre handicapforstyrrelser, neurologiske lidelser og anfalds lidelser (epilepsi).
Efter ti års opfølgning havde 57 % af den vaccinerede kohorte mindst én kronisk lidelse, sammenlignet med 17 % i den uvaccinerede kohorte. Denne undersøgelse blev tilbageholdt i mange år fordi resultaterne var chokerende.
Et meget stort fagfællebedømt studie identificerede en betydelig stigning i autisme og andre nerve-udviklingsforstyrrelser blandt børn, der er blev vaccineret. Forskerne, Mawson et al, analyserede data for 47.155 niårige børn, der siden fødslen havde været tilmeldt Florida Medicaid-programmet.
De fandt, at børn, der kun havde været vaccineret én gang, havde 1,7 gange større sandsynlighed for at være blevet diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse (ASD) end uvaccinerede børn.
Undersøgelsen afslørede også, at sandsynligheden for, at børn udviklede ASD, steg, når de fik flere vacciner.
Det var chokerende at se, at børn, der havde fået 11 eller flere injektioner, havde 4,4 gange større sandsynlighed for at være blevet diagnosticeret med ASD.
Andre undersøgelser har bekræftet ovennævnte sammenhænge.
Hulscher et al søgte og gennemgik et stort antal studier der vedrørte autisme spekter sygdomme. De fandt blandt disse 12 studier af børnevacciner, hvor der indgik en kontrolgruppe. Resultaterne samlede de i en oversigt, som viste at børn der ikke blev vaccineret var meget sundere. Specielt fandt de at risikoen for kroniske lidelser og autisme spektrum lidelser var betydeligt lavere hos de uvaccinerede.
Kan man stole på indholdet af aluminium i produktinformationen?
Forfatterne til denne fagfællebedømte artikel fra 2021 af Shardlow et al undersøgte et større antal hætteglas fra 13 vacciner til spædbørn, med det formål at se om indholdet af aluminiumsalte i disse vacciner stemte overens med de mængder, der var angivet i produktresumeet af producenten.
Der fandtes i 2021 ingen uafhængig verifikation, f.eks. fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, af aluminiumindholdet i vacciner til spædbørn.
Forfatterne fandt, at kun tre vacciner indeholdt den mængde aluminium, der var angivet af producenten. Seks vacciner indeholdt en statistisk signifikant (P < 0,05) større mængde, mens fire vacciner indeholdt en statistisk signifikant (P < 0,05) mindre mængde. Indholdet for en enkelt vaccine varierede betydeligt, for eksempel fra 0,172 til 0,602 mg/vaccine for Havrix, for hvilken produktresumeet angiver 0,250 mg/vaccine. Et spædbarn kan således risikere at få op til 2,4 x den angivne mængde aluminium ved injektion.
Konklusioner: Vaccineproducenter har begrænset kontrol over aluminiumindholdet i deres vacciner. Aluminiumindholdet i de enkelte vacciner inden for vaccinepartier varierer betydeligt. Den mængde aluminium, et spædbarn modtager i en vaccine, ligner tilsyneladende et lotteri. Den reelle betydning af dette lotteri er ukendt.
Vaccineproducenter leverer ikke tilstrækkelige begrundelser til støtte for den mængde aluminium, der anvendes i vacciner. Hvis den anvendte mængde har betydning for en vaccines evne til at fremkalde antistof, bør dette forklares i de oplysninger, der følger med vaccinen. Ligeledes bør det være offentligt kendt, hvordan denne evne påvirkes af mængden af aluminium. For eksempel, hvis man bruger de tidligere nævnte data for Havrix, har det så betydning for vaccinens effektivitet, om det aluminium, et spædbarn modtager, er 0,172 eller 0,602 mg/vaccine? Den naturlige antagelse er, at det har betydning. Hvis vaccineproducenternes angivne aluminiumindhold er signifikant, er det bekymrende, at seks af de tretten målte vacciner havde et statistisk højere aluminiumindhold. Da aluminium er et kendt giftstof hos mennesker og specifikt en nervegift, bør dets indhold i vacciner være nøjagtigt og uafhængigt overvåget for at sikre både effektivitet og sikkerhed.
Brug af aluminium som placebo.
Denne artikel af Exley redegør for hvorfor Aluminiumholdige adjuvanser (tilsætningsstof) ikke bør anvendes som placebo i kliniske vaccineforsøg.
Grunden er, at selv placebogruppen dermed får en unødvendig ekstra tilførsel af aluminium, hvilket øger den samlede aluminiumsbelastning i kroppen.
Det gør det desuden meget sværere at vurdere vaccinens reelle sikkerhed, fordi begge grupper udsættes for det samme potentielt problematiske stof.
Exley peger på, at aluminium ophobes i kroppen gennem livet (især i hjerne, knogler, lunger mv.) og relaterer det til mulige neurologiske skader og andre sygdomme. Han nævner også, at langvarig brug af aluminium i allergibehandling (subkutan immunterapi/SCIT) giver langt højere kumulativ aluminium dosis end almindelige vacciner, og at der mangler tilstrækkelig opmærksomhed på de langsigtede risici ved gentagne doser (Kumulativ eksponering).
Brug af aluminium som "placebo" underminerer forsøgenes evne til at vise ægte bivirkninger. Der er bør i stedet anvendes ægte inert (inaktivt) placebo (uden aluminium).
Professor Gøtzsche beskriver brugen af Aluminium som placebo i vaccine-forsøg som bedrageri. Han skriver:
“Da HPV-vaccinerne og deres adjuvanser har lignende skadesprofiler, konkluderede producenterne og tilsynsmyndighederne, at vaccinerne er sikre. Det svarer til at sige, at cigaretter og cigarer må være sikre, fordi de har lignende skadesprofiler.”
Merck, GlaxoSmithKline og EMA kaldte det giftige aluminium adjuvans for placebo, og de piger, der blev rekrutteret til Mercks forsøg, fik at vide, at halvdelen af dem ville få placebo. Dette er bedrageri, da bedrageri defineres som en bevidst hensigt om at vildlede. Ifølge Mercks egen definition er et aluminium adjuvans ikke et placebo: ”Et placebo er lavet, så det ser ud nøjagtigt som et rigtigt lægemiddel, men er fremstillet af et inaktivt stof”. Aluminium er ikke et inaktivt stof.
Det burde have været påvist i randomiserede forsøg, at tilsætning af giftige metaller til vacciner er sikkert, inden de blev godkendt af lægemiddelmyndighederne, men dette blev aldrig gjort.«
Mere om Merck’s studier af HPV (Gardasil).
Et studie af Tomljenovic et al konkluderede at vaccineproducenten Merck havde afgivet flere unøjagtige erklæringer til forsøgsdeltagerne, som krænkede deres ret til informeret samtykke. For det første fremhævede rekrutteringsbrochuren, at undersøgelsen (FUTURE II) ikke var en sikkerhedsundersøgelse, og at vaccinen allerede var blevet godkendt som sikker, selvom sikkerhedstestning var angivet som et af studiets primære mål i studieprotokollen. For det andet angav reklamematerialet for forsøget og formularerne til informeret samtykke, at placebo var saltvand eller et inaktivt stof, mens det i virkeligheden indeholdt Mercks egenudviklede, stærkt aktive aluminium adjuvans, som ikke synes at være blevet ordentligt evalueret med hensyn til sikkerhed. Flere forsøgsdeltagere oplevede kroniske invaliderende symptomer, herunder nogle, der var randomiseret til adjuvans-”placebo”-gruppen.
Administrationen af et reaktivt placebo i Gardasil-kliniske forsøgene var uden nogen mulig fordel. Forsøgsdeltagerne blev unødigt udsat for risici og det var derfor en overtrædelse af lægeetikken. Den rutinemæssige anvendelse af aluminium adjuvanser som ”placebo” i kliniske vaccineforsøg er upassende, da det hindrer opdagelsen af vaccine-relaterede sikkerhedssignaler.
Grænseværdi for aluminiumindhold i vacciner?
I et videnskabeligt studie af Angrand et al fra 2025 undersøgte forskerne den lovgivningsmæssige historie bag grænseværdien for aluminiumindhold i vacciner. De identificerede væsentlige huller i den toksikologiske og epidemiologiske evaluering.
Gennem en detaljeret gennemgang af reguleringsdokumenter, historiske arkiver, anmodninger og svar i henhold til Freedom of Information Act (FOIA) og videnskabelig litteratur fandt forskerne, at den nuværende aluminiumgrænse på 0,85 mg pr. dosis blev fastsat i midten af det 20. århundrede på baggrund af immunologisk effektivitet – ikke på baggrund af toksikologiske data. Denne grænse gælder fortsat på trods af ændringer i vaccinationsprogrammer og kumulativ eksponering. De vigtigste dokumenter, der understøtter denne grænse, som stammer fra 1947 og 1952, vurderer ikke den potentielle giftighed af aluminiumsbaserede adjuvanser og er under alle omstændigheder ikke længere relevante for det nuværende vaccinationsprogram.
Der eksisterer en potentiel risiko grundet øget ophobning af aluminium i celler og væv i de moderne vaccinationsprogrammer og at der mangler vurdering af langtidseffekter. De toksiske grænser for det aluminium som gentagne gange indsprøjtes og ophobes i børn via vacciner kendes ikke.
Lyons-Veiler, 2018, skriver at, der ikke kræves sikkerhedstest af komponenter for vacciner eller vaccinationsprogrammer. Doseringen af aluminium i vacciner er baseret på produktionen af antistofniveauer, ikke på sikkerhedsvidenskab. Sikkerhedskonklusionerne om aluminiumsdoser i vacciner er udelukkende baseret på undersøgelser af eksponering via kosten hos voksne mus og rotter.
Når aluminiumsdoser tager højde for kropsvægt, viser det sig, at eksponeringen fra det nuværende vaccinationsprogram overskrider forfatternes estimat for en vægtkorrigeret dosisgrænse for børn. Beregninger viser, at de aluminiumniveauer, der foreslås af de nuværende grænser, udsætter spædbørn for risiko for akut, gentagen og muligvis kronisk eksponering for toksiske niveauer af aluminium i moderne vaccinationsprogrammer. Individuel eksponering hos voksne er på niveau med de foreløbige tolerable ugentlige indtags grænser, men nogle individer kan være aluminiumintolerante på grund af genetik eller tidligere eksponering.
Aluminiumniveauer ved vaccination af nyfødte og spædbørn med lav fødselsvægt skal revurderes.
Masson et al, 2022, skriver at der sker en øget eksponering for Al-salte gennem vaccination og at der mangler sikkerhedsværdier fastsat af sundhedsmyndighederne. Der mangler tillige robusthed i de undersøgelser, der er anvendt som reference for officielt at hævde Aluminium adjuvansers uskadelighed ved injektion. Forfatterne har gennemgået en række undersøgelser udført på dyr, der vurderer hvordan Aluminium adjuvanser fordeler sig i kroppen og påvirker nervevæv siden 1920'erne. Selvom det var vanskeligt at sammenligne undersøgelserne fandt forfatterne, at det havde betydning hvilke typer af fysisk-kemiske egenskaber aluminiumsaltene havde og hvilket forsøgsdyr der var anvendt. Konklusionen var, at der er et klart behov for yderligere undersøgelser for at fastslå det nøjagtige sikkerhedsniveau for Al-salte.
Hvor mange bivirkninger bliver indberettet?
En US-rapport af Lazarus baseret på 1,4 millioner doser (af 45 forskellige vacciner) konkluderede, at der rapporteredes mindre end 1 % af identificerede bivirkninger ved vaccinerne i den given periode. Den lave rapporteringsprocent forhindrer eller forsinker identifikationen af ”problematiske” vacciner, der udgør en fare for folkesundheden.
Der er behov for nye overvågningsmetoder for bivirkninger ved lægemidler og vacciner. Barrierer for rapportering omfatter manglende bevidsthed blandt klinikere, usikkerhed om, hvornår og hvad der skal rapporteres, samt byrden ved rapportering.
Rapportering er ikke en del af klinikernes normale arbejdsgang, tager tid og er dobbeltarbejde. Proaktiv, spontan og automatiseret indberetning af bivirkninger, der er integreret i elektroniske patientjournaler og andre informationssystemer, har potentiale til at fremskynde identifikationen af problemer med nye lægemidler og en mere omhyggelig kvantificering af bivirkninger.
Er der en sammenhæng mellem Aluminium i vacciner og autisme?
Ved forespørgsel omkring sikkerhed ved aluminium i vacciner hos sundheds myndigheder og på deres hjemmesider henvises ofte til en specifik undersøgelse af Andersson et al fra juni 2025, der konkluderer at udsættelse for aluminium i vacciner ikke gav øget risiko for en lang række sygdomme, blandt andet autisme. Undersøgelsen var baseret på 1,2 million danske børn.
Denne undersøgelse er blevet kritiseret for datamanipulation og dermed videnskabelig uredelighed. Den Amerikanske Sundhedsminister har krævet at tidsskriftet trækker publikationen tilbage, hvilket blev nægtet.
I en artikel af Crépeaux et al fra 2026 kritiseres den dansk kohorteundersøgelse fra 2025 af Andersson et al.
Crépeaux et al skriver at forfatterne til det danske studie ser bort fra en betydelig del af offentliggjorte data, der demonstrerer ophobning, hjerne/nerveskade og andre bivirkninger som allergi, autoimmunitet og adfærdsændringer hos mennesker og dyr.
Forfatterne anfører, at der er anvendt følgende tvivlsomme videnskabelige metoder i den danske undersøgelse af Andersson et al.
1. De har undladt at bruge en kontrolgruppe, selvom det var muligt.
2. De udelukkede bevidst grupper af børn med særlig høj udsættelse for aluminium og dermed frasorterede de børn med størst risiko for aluminium forgiftning i deres målgruppe.
3. De udelukkede børn, der døde inden de nåede en alder af to år i deres målgruppe. Dødelighed blev således ikke betragtet som et sundhedsmæssigt målepunkt.
4. De udelukkede desuden børn under to år med alvorlige helbredsproblemer.
5. De fokuserede kun på børn i alderen 2 til 5 år. Undersøgelsen udelukkede derfor også børn, der var diagnosticeret før 2-års-alderen, eller senere, f. eks. op til 8-års alderen.
Konklusion: Denne beskrevne manipulation af data, vil samlet set maskere og undervurdere alvorlige risici ved udsættelse for aluminium i vacciner, hvilket gør undersøgelsen alt for svag til at understøtte nogen som helst pålidelige konklusioner.
Denne metode til manipulation af data kaldes selektiv kohortekonstruktion.
Den kritiserede danske selektivt konstruerede kohorte undersøgelse af Andersson et al:
Andre forfattere har kritiseret den danske kohorteundersøgelse af Andersson et al. herunder professor Gøtzsche, som skriver:
"I juli (2025) blev der offentliggjort en stor observationsundersøgelse af aluminiumholdige vacciner, som fik stor opmærksomhed i medierne, og nogle overskrifter erklærede, at debatten var afgjort. Det var en dansk undersøgelse (af Andersson et al), og forfatterne konkluderede, at de ikke fandt beviser for en øget risiko for autoimmune, atopiske eller allergiske lidelser eller nerve-udviklingsforstyrrelser i forbindelse med eksponering for aluminiumadsorberede vacciner i den tidlige barndom.
Undersøgelsen er imidlertid behæftet med alvorlige mangler.
De danske forskere undgik at præsentere dataene for deres uvaccinerede gruppe, som de sammenblandede med en gruppe med lav eksponering for vacciner. Dette er højst upassende, når man ønsker at foretage en dosis-respons-analyse af eksponering for aluminium. Christof Kuhbandner beregnede de manglende data og fandt, at der i ukorrigerede analyser var markante reduktioner i sygdomsrisikoen blandt uvaccinerede børn med statistisk signifikante resultater for flere allergiske udfald og autisme: Det er bemærkelsesværdigt, at disse resultater – i betragtning af deres delvist høje statistiske signifikans – hverken blev rapporteret i Andersson et al’s undersøgelse eller behandlet i svaret på kritiske kommentarer.
En mere detaljeret gennemgang af kritikkerne af det danske studie findes her:
Man har fundet aluminium i hjernevæv hos afdøde.
I denne undersøgelse af Mold et al har forfatterne anvendt godkendte metoder til at måle aluminiumindholdet i hjernevæv fra 5 afdøde med autisme. Aluminium i hjernevæv blev påvist ved hjælp af fluorescensmikroskopi. Aluminiumindholdet i hjernevæv hos autister var gennemgående højt. Det gennemsnitlige aluminiumindhold blev målt i forskellige dele af hjernen. Hos de 5 individer fandt forfatterne nogle af de højeste værdier for aluminium i menneskeligt hjernevæv, der nogensinde er registreret, og man må spørge sig selv, hvorfor for eksempel aluminiumindholdet i hjernen hos en 15-årig dreng er 8,74 (11,59) μg/g tørvægt?
Aluminiumselektiv fluorescensmikroskopi blev anvendt til at identificere aluminium i hjernevæv hos 10 donorer. Aluminium blev afbildet i neuroner, i intracellulært i mikroglia-lignende celler og andre inflammatoriske immunforsvarsceller (lymfocytter/monocytter) i hjernehinderne, karstrukturen, den grå og hvide substans. Den fremtrædende rolle, som intracellulært aluminium spiller i forbindelse med immunforsvars celler, der tilføres via blodet, var en markant observation i hjernevæv fra autister og kan give fingerpeg om både oprindelsen af aluminium i hjernen og en formodet rolle i autismespektrumforstyrrelser.
Foto fra studiet viser ophobning af aluminium i en afdød 15 årig drengs hjerne.
Aluminium og Alzheimers/Demens
Martyn konkluderede, at Alzheimers sygdom er blevet til et stort folkesundhedsproblem. Der er stadig flere beviser, der peger på, at miljøeksponering for aluminium spiller en rolle som mulig årsag. Fundet af en geografisk sammenhæng mellem dødeligheden af demens og aluminiumkoncentrationen i vandet i Norge er siden blevet gentaget i flere andre undersøgelser. Selvom økologiske undersøgelser af denne type skal fortolkes med forsigtighed, kan sammenhængen mellem Alzheimers sygdom og aluminium i drikkevandet vise sig at være et eksempel på en potentielt vigtig biologisk virkning af aluminium.
Denne sammenhæng er særlig vigtig, idet oralt indtag af aluminium kan forebygges og afgiftes.
Sammenhæng mellem familiær alzheimers sygdom (fAD) og aluminium:
Sammenfattende har Mold et al påvist en utvetydig sammenhæng mellem aluminium og amyloid-β-protein i fAD. Senile plaques, er forbundet med neuronal død (døde hjerneceller) i AD, hvor neurotoksicitet kan være skyldes sameksistensen af Amyloidβ og aluminium. Dette understøtter de indviklede sammenhænge mellem aluminium og neuropatologien i fAD, hvor en efterfølgende reduktion kan øge de terapeutiske fordele, der er observeret i igangværende kliniske forsøg.
En mulig sammenhæng mellem aluminium og Parkinsons sygdom.
Mold et al fandt aluminium i visse områder af blod-hjernebarrieren hos en afdød med Parkinsons sygdom ved hjælp af immunhistokemi og med aluminiumspecifik fluorescensmikroskopi i blod-hjernebarriere-væv.
Aluminium i forsøgsdyr efter indsprøjtning.
Crépeaux et al gennemgik forskellige dyrestudier, for at få et indtryk af om aluminium kunne spores i forskellige vævstyper. Ophobning af aluminium i væv, efter indsprøjtninger med aluminiums-adjuvans enten alene eller i vacciner, er gentagne gange blevet rapporteret i kaninhjerner, musehjerner, rotteknogler og -hjerner samt i fårs drænende lymfeknuder og rygmarv.
Musestudier har dokumenteret aluminiums rejse i kroppen ved injektion i muskelvæv:
Crepeux et al observerede i et studie fra 2015 en markant forsinket, hidtil ukendt, systemisk flytning af aluminiumpartikler indsprøjtet i muskelvæv, med tydelige aluminiumophobninger i lymfesystemet og milten 9 måneder efter injektionen.
Ud over den afgørende tidsfaktor tyder resultaterne stærkt på, at musestammen, dosis og indgivelsesmåde har indflydelse på aluminiums biodisposition. Alle disse parametre bør tages i betragtning ved udformningen af fremtidige toksikologiske undersøgelser af aluminium.
Kumulativ eksponering ved gentagne indsprøjtninger:
Aluminium har ifølge Bondy, 2014, tendens til at ophobes i kroppen, i væv såsom hjerne, knogler, nyrer og lever. Langvarig udsættelse for lave Aluminium-niveauer fører til toksiske virkninger.
Epidemiologiske undersøgelser tyder på, at aluminium aktivt kan fremme udviklingen og forværringen af Alzheimers sygdom. De epidemiologiske data understøttes af eksperimentelle beviser for, at eksponering for aluminium fører til overdreven inflammatorisk aktivitet i hjernen. En sådan tilsyneladende irrelevant immunaktivitet, der ikke er provokeret af en udefra kommende mikrobe, er karakteristisk for den aldrende hjerne og i flere neurodegenerative sygdomme. Årsagen til de fleste af disse aldersrelaterede neurologiske lidelser er ikke kendt, men da de generelt ikke er genetiske, må man antage, at deres udvikling er baseret på ukendte miljømæssige faktorer. Der er en stigende og sammenhængende mængde beviser, der implicerer aluminium som en sådan væsentlig faktor. Der er fremlagt beviser, der understøtter teorien om, at aluminium bidrager til at fremskynde hjernens aldring. Denne acceleration vil uundgåeligt føre til en øget forekomst af specifikke aldersrelaterede neurologiske sygdomme.
Aluminium i kosten
Hardisson et al ,2017, skriver at Aluminium er et giftigt metal, der er kendt som et neurotoksisk stof. Ophobning af Aluminium i hjernen kan føre til sygdomme såsom hukommelsessvækkelse og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom osv.
Aluminium er meget udbredt i kosten. Aluminium niveauerne i grøntsager, frugt og skaldyr er højere end i andre fødevaregrupper. Selvom den gastrointestinale (via tarmen) absorption af Aluminium er lav, er det nødvendigt at kontrollere aluminiumindholdet i visse typer fødevarer på grund af aluminiummets toksiske virkninger i den menneskelige organisme.
Baseret på oplysninger fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er den europæiske befolknings eksponering for aluminium 28,6-214 µg/kg kropsvægt pr. dag.
Af ovennævnte årsager har forskellige institutioner fastsat maksimale grænseværdier for indtagelse af aluminium i fødevarer. EFSA har fastsat et tolerabelt ugentligt indtag (TWI) på 1 mg Al pr. kg kropsvægt. FAO/WHO's ekspertudvalg for fødevaretilsætningsstoffer har vurderet aluminiums biotilgængelighed og konkluderet med at fastsætte et foreløbigt tolerabelt ugentligt indtag (PTWI) på 2 mg/kg kropsvægt/uge [12], hvilket er dobbelt så meget som det niveau, der er fastsat af EFSA.
Ifølge EFSA (European Food Safety Authority ) er Biotilgængelighed af aluminium gennem munden (oralt), dvs. den mængde, der kan absorberes, er ca. 0,3 % i drikkevand, mens den er ca. 0,1 % i fødevarer og drikkevarer. Absorptionen af aluminium stiger, når pH-værdien falder.
Det er en alvorlig faglig fejl at bruge grænseværdien for toksicitet ved indtag af aluminium i kosten, når det handler om injiceret aluminium (-adjuvans) gennem vaccination, da kun ca. 0,1 % af aluminium optages ved oral eksponering.
Er udrensning for Aluminium muligt?
Der er fundet sammenhænge mellem menneskers eksponering for aluminium og forekomsten, udviklingen og ætiologien af Alzheimers sygdom (Exley). Kiselsyre (silicic acid) kan nu anvendes til både fjernelse af aluminium fra kroppen og reduceret optagelse af aluminium i kroppen, samtidig med at det sikres, at essentielle metaller, såsom jern, ikke påvirkes. Baseret på den forudsætning, at aluminium i urinen er det bedste ikke-invasive estimat af kroppens aluminiumbelastning, blev patienter med Alzheimers sygdom bedt om at drikke 1,5 liter kiselsyreholdigt mineralvand hver dag i fem dage, og ved at sammenligne deres udskillelse af aluminium i urinen før og efter denne enkle procedure blev indflydelsen på deres krops aluminiumbelastning bestemt. Indtagelsen af mineralvand øgede deres udskillelse af kiselsyre i urinen signifikant (P<0,001) og reducerede samtidig signifikant (P=0,037) deres udskillelse af aluminium i urinen.
Af Dr. Jeanne A. Rungby, MD Speciallæge.
Kommentarer