Vil farlige (herunder laboratoriefremstillede) patogener være i sikre hænder hos WHO?
- jearungby
- for 2 dage siden
- 8 min læsning
Af Dr. Jeanne Rungby, læge.
I maj 2026 skulle Verdenssundhedsforsamlingen (WHA) beslutte, om WHO skal have betroet kontrollen af alle laboratoriefremstillede og naturlige patogener med pandemisk potentiale, såsom nye vira og bakterier. Den endelige beslutning udskydes til enten et "særligt" WHA-møde i 2026 eller til maj 2027.
Bliver dette bilag, "annex" , vedtaget, betyder det, at generaldirektør Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus fra WHO vil have suveræn kontrol over licenserne til testning og produktion af hurtige vacciner som behandling i tilfælde af pandemier.
Efter vedtagelsen af bilaget om PABS , patogenadgang og fordelsdelingssystem, kan den primære pandemiaftale sendes til de nationale parlamenter til formel godkendelse. PABS-bilag er sandsynligvis den vigtigste del af den primære pandemiaftale.
Hvad er PABS' hovedformål?
Det hævdes, at PABS sikrer, at lande under fremtidige pandemier hurtigt kan "dele" patogenmaterialer og information om genetiske sekvenser (f.eks. af en ny virus), så test, behandlinger (patenter) og vacciner kan udvikles hurtigt.
Det betyder, at al kontrol med farlige patogener – uanset om de er fremstillet i laboratoriet eller ej – vil være i hænderne på ikke-valgte personer, som nyder diplomatisk immunitet og ikke kan holdes ansvarlige .
Dette system synes at være ude af demokratisk kontrol.
Dette "fordelsdelingsprincip" står for en del af et større gode:
Til gengæld for deling af disse kritiske oplysninger er systemet designet til at sikre, at de resulterende "fordele" (såsom vacciner og diagnostik) deles "retfærdigt og rimeligt" mellem alle lande.
Lad os tage et øjeblik overveje de mulige konsekvenser af den interessekonflikt, der ligger i, at de, der udvikler diagnostiske tests og tjener royalties på vaccinepatenter, er de samme personer. Det er muligt, at disse personer er interesserede i at udvikle tests, der sikrer falsk positive svar, hvilket kan føre til højere indtjening for vaccineproducenter.
Og kunne de samme mennesker have en interesse i ikke at have ICD-koder for bivirkninger efter vacciner?
Som sædvanligt med NGO'er som WHO og FN, der ønsker at sælge noget til de nationale beslutningstagere, fremhæves de mulige fordele, mens risici nedtones.
Ikke desto mindre ser det ud til, at denne deling af patogener, og især dobbeltfunktionsforskning (Gain of Function Research) inden for farlige patogener, har fundet sted i årtier i nogle af WHO's samarbejdscentre såsom US-NIAID-NIH, US-FDA, US-CDC, universiteter og laboratorier over hele verden.
WCH, Verdensrådet for Sundhed, har skrevet en rapport om WHO's samarbejdscentre i USA og Storbritannien.
Særligt værd at nævne er USA-491 WHO-CC ved National Institute of Allergy and Infectious Diseases under National Institutes of Health. Se skærmbillede fra WHO-CC-hjemmesiden nedenfor. Se "general Scope".
Jon Fleetwood har afsløret adskillige eksempler på forskning i funktionsevneforstærkning finansieret af NIAID.
Som et eksempel blandt mange handler en af hans nylige Substack'er om en undersøgelse af kimær dannelsen af en patogen fugleinfluenzastamme.
Han skriver: " Forskere har i laboratoriet udviklet helt nye reassorterede "Frankenstein"-fugleinfluenzavirusser, der siges at bære genetiske komponenter fra H5N1-udbruddet hos malkekøer i 2024 og et angiveligt dødeligt H5N5-tilfælde i Washington i 2025. Dette har skabt patogener, som artiklen advarer om kan have øget potentiale for immununddragelse hos mennesker... Det erklærede formål med undersøgelsen var at bestemme, om udskiftning af forskellige virusoverfladekonfigurationer i H5-fugleinfluenzasystemer kunne skabe stammer, som mennesker har langt svagere immunitet imod. "
Den korresponderende forfatter til denne artikel er Scott E. Hensley (SEH), som er medopfinder på patenter, der beskriver brugen af nukleosidmodificeret mRNA som vaccineplatform. Under konkurrerende interesser rapporterer SEH at have modtaget konsulenthonorarer fra Sanofi, Pfizer, Lumen, Novavax og Merck. En anden forfatter til artiklen. ASL er nu ansat hos Sanofi, men var tilknyttet Children's Hospital of Pennsylvania, da dette arbejde blev afsluttet. Forfatterne erklærer ingen andre konkurrerende interesser.
Skærmbilledet nedenfor er fra WCH-rapporten . Det viser nogle af de centre, der samarbejder mellem USA og WHO:
Det virker alt sammen uskyldigt, men der er en mistanke om, at det virkelige mål med PABS-indførelsen er at lokke nationer til medvirken gennem "legalisering" af noget, der måske allerede er foregået – ulovligt – i mange WHO-CC-laboratorier gennem årene.
På denne måde - formodentlig - kan nationers skattemidler blive til pengemaskiner for vaccineproducenter.
Advarsler fra Global Health Responsibility Agency
Juridisk rådgiver, Dr. Silvia Behrendt fra Global Health Responsibility Agency, advarer om, at udkastet – PABS-bilaget – institutionaliserer rutinemæssig adgang til verdens farligste patogener uden:
· tilstrækkelige biosikkerhedsforanstaltninger
· ansvarlighedsmekanismer, eller
· demokratisk kontrol.
Hun advarer om, at en fortsættelse med den nuværende tekst ville skabe
en højrisiko biosikkerhedsfare !
Uhæmmet magt vil koncentreres i hænderne på WHO's generaldirektører, og
overtræde gældende international ret .
Hvem er forhandlingsorganet?
Bilaget udarbejdes og forhandles af en mellemstatslig arbejdsgruppe (IGWG), som blev nedsat af Verdenssundhedsforsamlingen. Interessenterne repræsenterer enheder med store kommercielle og politiske interesser.
Under mødet i november 2025 indsamlede IGWG også synspunkter fra civilsamfundet og repræsentanter for industrien (herunder den farmaceutiske sektor) om det foreslåede system.
I næste trin sigter IGWG mod at færdiggøre bilaget til vedtagelse af Verdenssundhedsforsamlingen i 2027. Efter vedtagelsen kan den primære pandemiaftale sendes til de nationale parlamenter til formel godkendelse.
Den mellemstatslige arbejdsgruppe (IGWG )
IGWG består af 194 medlemsstater repræsenteret af diplomater, sundhedsmyndigheder og tekniske eksperter (ingen demokratisk valgte politikere).
" IGWG afspejler en forpligtelse til lighed, gennemsigtighed og global solidaritet i forberedelsen af og reaktionen på fremtidige sundhedstrusler"
Bureauet – ledelsesstrukturen – er ansvarlig for udkast til tekster og styring af forhandlingsprocessen.
Hvor meget indflydelse har ikke-valgte enheder (observatører)?
Det hævdes, at observatørerne har "begrænset" deltagelse. De har lov til at deltage i IGWG-møder, men de har ingen stemme- eller beslutningsret.
Observatører er FN og mellemstatslige organisationer, filantropiske og globale sundhedsenheder (GAVI, CEPI), civilsamfundet, NGO'er og repræsentanter for industrien.
Observatører kan, på trods af "begrænset" deltagelse, påvirke processen på mange måder.
Nogle af disse observatører er også blandt de største betingede økonomiske bidragydere til WHO.
Figuren nedenfor er fra en artikel i BMJ, 2025.
Disse observatører har lov til at deltage i dedikerede sessioner, hvor de inviteres til at fremlægge deres synspunkter og indsende skriftlige input, i stedet for at tale direkte under hovedsessionerne, hvor medlemslandene debatterer teksten.
De vil også yde:
teknisk ekspertise,
udføre offentlig medieopmærksomhed og
mobilisere den offentlige mening.
Fire hovedpunkter, der giver anledning til bekymring .
Dr. Silvia Behrendt fra Global Health Responsibility Agency har indsendt en hastemeddelelse til IGWG-mødet i februar 2026:
Hendes primære bekymringer i forbindelse med PABS er opdelt i fire emner.
Hun argumenterer for, at det nuværende PABS-udkast er
1. institutionelt og juridisk uforsvarligt.
Hun har store bekymringer vedrørende proces og legitimitet :
Interessenternes indflydelse er uacceptabel: Mere end 400 "relevante interessenter" (herunder repræsentanter for medicinalindustrien) kan observere forhandlinger og modtage daglige udkast. Den argumenterer for, at dette overtræder WHO's egne regler for interessekonflikter (FENSA) og effektivt tillader kommercielle interesser at være med til at udarbejde en folkesundhedstraktat.
Derudover er EU's deltagelse problematisk: Hun sætter spørgsmålstegn ved Den Europæiske Unions rolle som en kvasi-part i forhandlingerne og argumenterer for, at EU's primære interesser er industrielle og kommercielle, ikke folkesundhed, hvilket forvrænger traktatens formål.
Desuden er der en betydelig mangel på demokratisk kontrol: Processen kritiseres for at blive gennemført med minimal gennemsigtighed og ansvarlighed over for medlemslandenes borgere.
2. Katastrofale biosikkerhedsrisici
PABS er en "biosikkerhedsfare i sig selv": Ved at skabe en stående arkitektur for rutinemæssig adgang til patogener med pandemisk potentiale (PPP) og deres digitale sekvensinformation (DSI) vil de globale biosikkerhedsrisici stige dramatisk.
Den erklærede og stærkt mistænkte laboratorieoprindelse af SARS-CoV-2 bør være en vigtig lektie at lære af. Ethvert nyt system skal designes til at forhindre en gentagelse af en sådan katastrofal begivenhed, ikke blot til at håndtere naturlige forekomster.
PABS'en indeholder utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger: Det nuværende udkast mangler håndhævelige kontroller som:
· Obligatoriske biosikkerhedsstandarder for alle downstream-brugere.
· Robust cybersikkerhed for genetiske databaser.
· Sporbarhed og revisionsbarhed af delte patogener og data.
· Konkrete forbud mod problematisk forskning med dobbelt anvendelse (DURC) og forbedringsveje.
3. Institutionelle og juridiske mangler:
WHO's generaldirektørs (DG) magt er uhæmmet. Udkastet giver DG'en en farlig magtkoncentration, der kombinerer:
· Udøvende magt: At erklære en pandemisk nødsituation, hvilket udløser hele systemet.
· Kvasi-lovgivende magt: At udstede anbefalinger, der de facto bliver mandater .
· Kvasi-judiciel magt: At afgøre tvister om systemets kontrakter og overholdelse af regler.
· Ansvarlighedsvakuum: Generaldirektørens magt er ukontrolleret af uafhængigt tilsyn.
Systemet er afhængigt af WHO's immunitet over for retssager, hvilket skaber en struktur, hvor der ikke er "nogen effektiv retsmiddel" for skade forårsaget af dens beslutninger.
· Overtrædelse af international lov : Udkastet til PABS-bilag er i konflikt med allerede eksisterende, bindende internationale forpligtelser, især:
· Konventionen om biologiske våben (BWC) og UNSCR 1540, som forbyder bistand til eller tilskyndelse til erhvervelse af biologiske våben. Nagoya-protokollen om adgang og fordelsdeling , hvilket skaber juridisk fragmentering og usikkerhed.
4. Operationelle og økonomiske mangler:
· Kommercielle kontrakter som global styring : WHO positioneres som en "global kontraktlig magt", der indgår privatretlige kontrakter med producenter for at håndtere donationer og krav til monetære bidrag. Dette ses som en rolle for et mellemstatsligt sundhedsagentur ud over dets juridiske myndighed.
· Manglende retsstatsprincipper i kontrakter: Systemet mangler gennemsigtige kriterier for berettigelse, garantier for ligebehandling , uafhængig tvistbilæggelse og antikorruptionsgarantier til forvaltning af milliarder af dollars i kontrakter og "årlige monetære bidrag".
· Markedsforvridning : Systemet kan skabe en konkurrencebegrænsende, ekskluderende markedsfordelingsmekanisme, der favoriserer et begrænset antal "deltagende producenter ".
Den foreslåede løsning: "Globalt sundhedsansvar"
Dr. Silvia Behrendt opfordrer til en fundamental redesign af dokumentet, baseret på dets foreslåede ramme for "Globalt sundhedsansvar".
Det nuværende paradigme for "global sundhedssikkerhed" skal erstattes af en ramme kaldet global sundhedsansvar. Denne rammes nøglesøjler er:
· Menneskelig værdighed som udgangspunkt: Skift fra en sikkerhedsmæssigt forankret model i nødsituationer til en model, der er baseret på menneskerettigheder.
· Håndhævelige sikkerhedsforanstaltninger: Juridisk bindende biosikkerhed, sporbarhed og kontrol af produkter med dobbelt anvendelse, ikke blot ambitiøs formulering.
· Ansvarlighed og retsmiddel: En fungerende ansvars- og erstatningsordning med uafhængig tvistbilæggelse og individuel søgsmålsret for de skadelidte.
· Klare magtgrænser : Afgrænsning og begrænsning af WHO's sekretariats og generaldirektørs beføjelser, og underkastelse af dem en gennemgang.
· Overholdelse af gældende lov : Sikring af, at det nye system er i overensstemmelse med og ikke underminerer BWC, UNSCR 1540 og andre traktater.
Dr. Silvia Behrendts sidste besked:
Afslutningsvis tjener den hastende juridiske meddelelse som en formel advarsel om, at PABS-bilaget i sin nuværende form er fundamentalt mangelfuldt og farligt .
Den argumenterer for, at dens vedtagelse ville være uden for dens juridiske bemyndigelse , og
ville skabe et system med forudsigelige katastrofale risici og ingen ansvarlighed .
Hvad er FENSA?
FENSA er en ramme for engagement med ikke-statslige aktører .
Denne ramme skal skitsere grænserne for indflydelse fra disse ikke-statslige aktører, sikre, at medlemslandene ikke sættes på sidelinjen, og sikre, at WHO's politik ikke styres af disse ikke-statslige aktører.
WHO har stor indflydelse på national politik i de fleste af verdens lande, især når det kommer til nationale og regionale lægemiddelagenturer, sundhedspolitik, uddannelse og forskning.
Mere end 80 % af WHO's finansiering kommer fra ikke-statslige aktører som GAVI og medicinalindustrien.
For at imødegå kritik og for at sikre, at WHO er "uafhængig af indflydelse" fra disse ikke-statslige aktører – de førnævnte "observatører" – blev FENSA-resolutionen skrevet.
Det ser ud til, at FENSA yder en form for demokratisk tilsyn og kontrol.
Men når man ser nærmere efter, virker det som et sæt kosmetiske principper.
Djævlen ligger i detaljen – som sædvanlig.
I kapitel 18, IMPLEMENTERING, står der:
"Generaldirektøren kan udvise fleksibilitet , som måtte være nødvendig i forbindelse med anvendelsen af procedurerne i denne ramme i disse svar, når han/hun finder det nødvendigt ."
Med andre ord er alle principper, som medlemsstaterne er blevet enige om inden for rammerne (FENSA), ugyldige, hvis generaldirektøren finder det passende.
Kilde:
Rapporten fra juridisk rådgiver, Dr. Silvia Behrendt fra Global Health Responsibility Agency:
Kommentarer