top of page

Bliver afdøde og mennesker med skader efter COVID19 mRNA undersøgt?

  • jearungby
  • for 1 dag siden
  • 12 min læsning

 

Af speciallæge Jeanne A. Rungby. Rungbyclinic.com


NORTH Gruppen har udarbejdet et brev til læger og andre professionelle der arbejder indenfor patologi.


Patologi er det speciale, som typisk ser på vævsprøver fra biopsier i mikroskop for at finde ud af, hvad patienten fejler men også på hele organer fra afdøde for at fastslå dødsårsagen.


NORTH Gruppen vil gerne kende til eventuelle ekspertudtalelser om histopatologiske fund efter COVID-19-vaccination.


I brevet anmodes der om en dialog om de mikroskopiske fund, der er rapporteret i videnskabelige artikler hos mennesker efter indsprøjtning af modificerede mRNA COVID-19-vacciner. Specielt vil lægerne i NORTH Gruppen gerne høre hvilke erfaringer disse patologer har gjort sig de sidste 4 – 5 år efter mRNA vaccinernes indtog og om disse erfaringer taler imod de i rapporterede fund i de nævnte artikler.


I brevet henvises til 3 store patologiske undersøgelser af afdøde:


1.     En analyse af 28 dødsfald, der tilskrives vaccineudløst myokarditis (hjertemuskelbetændelse), fandt en gennemsnitlig tid på 6,2 dage fra vaccination til død, med en gennemsnitsalder på 44,4 år (1). Denne undersøgelse viste at relativt unge mennesker døde indenfor en uge efter vaccination.


2.     En større analyse af 325 dødsfald viste, at 73,9 % uafhængigt blev vurderet til at være direkte forårsaget af eller væsentligt medvirket til af vaccinationen. (2) De primære dødsårsager var hjerte-kar-relaterede (49 % af tilfældene), herunder pludselig hjertedød (35 %), myokardieinfarkt (12 %) og myokarditis (7,1 %). De væsentligste organer, som havde taget skade, var hjerte og blodkar.


3.     Den 3. undersøgelse henviser til en bog, et histopatologisk atlas  (3) baseret på afdøde Prof. Arne Burkhardts arbejde, skrevet af en erfaren patolog Ute Krüger, som også har medvirket til brevet. I dette atlas beskrives typiske fund fra mikroskopi: Ophobning af immunforsvarsceller i vævet omkring både små og store blodkar (Lymfocytisk vaskulitis) blev observeret i næsten 90 % af de undersøgte tilfælde. Ophobning af immunforsvarsceller i blev også fundet i hjertemuskelvæv (Myokardieinflammation) i over 50 % af tilfældene.


Ny videnskab om hjertemuskelbetændelse:


I en nylig videnskabelig undersøgelse (22), som desværre ikke nåede at komme med i referencerne i brevet fra NORTH Group, er det netop blevet afsløret, hvorfor især unge mennesker med et stærkt immunforsvar, risikerer at få hjertemuskelbetændelse efter COVID19 mRNA vaccination. I det nye studie (22) har forskerne opdaget, at et lille stykke af vaccine-spikeproteinet udløser et immunforsvar som også rammer visse proteiner i hjertemuskelceller. De to proteinstykker ligner hinanden så meget at immunforsvarets celler ikke kan skelne de to fra hinanden. Det kaldes molecular mimicry (molekyle efterligning). Uvaccinerede patienter, som havde haft COVID19 udviklede ikke denne autoimmune reaktion, hvor T-cellerne angriber hjertemuskelceller. Forskerne kunne ikke forklare hvorfor, man ikke så samme skader efter COVID19 infektion. Spikeproteiner er involveret både ved COVID19 og Efter COVID19 vaccination. De to spikeproteiner er dog ikke helt ens.

Forskerne efterprøvede deres undersøgelser på mus og konkluderede herefter at denne undersøgelse bekræftede deres fund. Det betyder at hvis mRNA fra vaccinen går til hjertemuskelcellerne, så er der større sandsynlighed for at modtageren af vaccinen får hjertemuskelbetændelse ved den beskrevne mekanisme.

Forskerne mente også at, hvis vaccinen bliver givet i luftvejene (næsen eller lungerne), så var der større risiko for at mRNA vil gå direkte til hjertet og herved udløse hjertemuskelbetændelse, idet den ikke bliver opfanget i lymfevæv, som i højere grad sker når vaccinen gives i armen eller ben (mus).


mRNA i mundhule ved mikroinjektion:


Seruminstituttet og DTU er i fællesskab ved at lægge sidste hånd på udvikling af en COVID19 lipidnanopartikel-baseret vaccine der kan gives i mundslimhinden ved hjælp af mikronåle(23,24). Der er afsat 6,2 millioner fra Danmarks Frie Forskningsfond betalt af danske skatteydere til denne udvikling. Argumentet for at give vaccinen ved mikroinjektion i mundslimhinde er at man herved undgår spredning med blodbanen til resten af kroppen samt at dette reducerer smittemuligheden.


Gad vide om disse forskere fra DTU og SSI har overvejet risikoen for at deres nye Covid19 vaccine til mundhulen kan øge risikoen for hjertemuskelbetændelse hos modtagerne? Jeg har spurgt Grok om der er anledning til bekymring når en sådan vaccine gives i mundhulen via mikroinjektion: Svar Fuldteksten (22) advarer eksplicit mod øget myocarditis-risiko ved luftvejs-mucosal (slimhinde)ruter på grund af højere biodistribution. Mundhulen er en del af luftvejssystemet med lignende vaskularisering (mange små blodkar) som næsen, så mikronåle-levering her kunne have samme "paradoksale" effekt: Bedre lokal immunitet, men større chance for, at Spike-protein (nok snarere modificeret mRNA) når hjertet via lymfe/blod.”


Det er i sandhed meget uheldigt at denne efterligning kan give hjertemuskelbetændelse, og burde naturligvis være blevet undersøgt før udrulningen af disse produkter. Der blev ikke foretaget fuldstændige biodistributionsstudier og dosis/effekt studier før godkendelsen.

Dette bør specielt ses i lyset af at den Danske Sundhedsstyrelse meget tidligt i forløbet, faktisk før sunde og raske børn og unge voksne i et brev fra Sundhedsstyrelsen blev opfordret til at tage imod denne vaccine for at beskytte andre. Sundhedsstyrelsen vidste også at vaccinen ikke beskyttede mod transmission (smitte) før de sendte brevet ud og lagde hårdt pres på unge, bl.a. i busreklamer, for at tage dette u-testede produkt (ingen fase 3 kliniske forsøg baseret på det kommercielle produkt ved proces 2). Kort forinden havde de i E-Boks advaret alle danske læger om risikoen for hjertemuskelbetændelse ved denne mRNA vaccine. De var således klar over risikoen.

 

Brevet fra NORTH Group: Set i en bredere sammenhæng:


Overdødelighed


Brevet fra NORTH Group henviser også til et udpluk af undersøgelser (4 – 8), der viser at dødelighed - der ikke kunne tilskrives COVID19 - steg voldsomt i befolkninger kort tid efter indgiften af disse mRNA produkter i hele verden. En af disse undersøgelser viste at der var 14,5 % højere dødelighed blandt de vaccinerede sammenlignet med de uvaccinerede (5)

Der er også fundet overdødelighed som følge af hjertesygdomme (9,10,11).

British Heart Foundation rapporterede om et overskud på 100.000 hjertedødsfald i England mellem marts 2020 og juni 2023 (14) Aldersgruppen 50-64 år havde en 33 % højere forekomst af hjerte-kar-dødsfald (15) En analyse har fundet sammenhæng mellem det overskydende antal hjertedødsfald og vaccinationsraterne på regionalt niveau (16).

 

Cancer


Ændringer i forekomsten af kræft:

Der er 2 nylige store befolkningsundersøgelser, som er særligt bemærkelsesværdige;

1.     En sydkoreansk analyse af 8,4 million mennesker fandt øgede risici for blodkræft og andre kræftformer efter COVID19 vacciner (12)

2.     En 30-måneders befolkningsundersøgelse i en italiensk provins rapporterede en signifikant stigning i kræftindlæggelsesrater blandt den vaccinerede befolkning (13).

 

NORTH Groups centrale spørgsmål til patologerne omhandler følgende:

·      Har de bemærket en stigning i obduktioner, med de tegn der er beskrevet i undersøgelserne, især hos yngre befolkningsgrupper?

·      Har de i sådanne tilfælde anvendt immunhistokemisk farvning (f.eks. for spike- og nukleokapsidproteiner)?

·      Har de stødt på tilfælde af usædvanligt aggressive eller hurtigt udviklende kræftformer, som de har fundet bemærkelsesværdige.

·      Har de adgang til protokoller for bedre at kunne undersøge disse potentielle sammenhænge i relevante tilfælde?

 

Nedenfor kan du læse den lange version af brevet fra NORTH Group oversat til dansk.

 

 

Samarbejdsbaseret undersøgelse: Vi søger din ekspertudtalelse om histopatologiske fund efter COVID-19-vaccination


15. November 2025


Kære kollega


Vi henvender os til dig som speciallæge i patologi for at få din professionelle vurdering af observationer, der er blevet fremsat af internationale kolleger.

Du spiller en afgørende rolle i at stille en præcis diagnose hos patienter og overvåge sundhedsændringer fra et bredere perspektiv. Dette er især vigtigt i overvågningen af nye medicinske produkter efter markedsføring, hvor identifikationen af potentielle bivirkninger i høj grad afhænger af patologisk ekspertise.


Diskussionerne om COVID-19-vacciners effektivitet og sikkerhed har været mangeartede. Af hensyn til objektivitet og patientsikkerhed mener vi, at det er vigtigt at fokusere på de tilgængelige data for at danne en rationel, evidensbaseret mening. Dette er især vigtigt i lyset af intentionen om at anvende genetisk vaccineteknologi i stedet for traditionelle vacciner.


Selvom betydningen af nogle rapporterede sundhedsmæssige virkninger kan diskuteres, tyder mængden af peer-reviewede publikationer, der beskriver forskellige aspekter af COVID-19-vaccine-relaterede fund, på, at dette er et område, der kræver professionel omhu. Dette er særlig relevant i lyset af den fremskyndede tidsplan for godkendelsen af disse produkter.


Som fagfolk med et højt etisk ansvar er forsigtighedsprincippet en relevant overvejelse. Potentielle risici ved nye medicinske produkter skal tages alvorligt. Der er en pligt til at sikre, at patientsikkerheden prioriteres.


Medicinsk videnskab kan påvirkes af konkurrerende interesser, hvad enten de er af økonomisk, politisk eller social karakter. Det er derfor vigtigt, at fagfolk, der har observationer baseret på data, bliver hørt, for at sikre, at informeret samtykke er baseret på et miljø præget af åbenhed og gennemsigtighed.


COVID-19-vaccinerne blev indført under unikke omstændigheder. Nogle har stillet spørgsmålstegn ved, om passive lægemiddelovervågningssystemer var tilstrækkelige til at karakterisere potentielle skader i betragtning af indførelsens hastighed og omfang. En række eksperter har udtrykt bekymring over de potentielle sundhedsrisici.


Vi repræsenterer en gruppe eksperter fra forskellige discipliner, der søger at få en bedre forståelse af de tilgængelige sikkerhedssignaler. Vi vil gerne høre om dine professionelle observationer fra de seneste 5 år, især i lyset af de videnskabelige beviser, der præsenteres nedenfor, som er et udvalg af det, der er beskrevet i litteraturen, baseret på obduktioner og patologiske undersøgelser.


Systematiske gennemgange af obduktioner foretaget efter COVID-19-vaccination

To nylige videnskabelige oversigtsartikler omhandler specifikt patologiske og histologiske fund efter COVID-19-vaccination.

  • Den første undersøgelse af Hulscher et al. (jan. 2024)[1] beskriver obduktionsresultater og histologisk undersøgelse af 28 afdøde, hvor dødsårsagen, baseret på Bradford Hill-kriterierne, blev tilskrevet COVID-19-vaccination. Artiklens konklusion lyder:

"Det kardiovaskulære system var det eneste organsystem, der var påvirket i 26 tilfælde. I to tilfælde blev myokarditis karakteriseret som en konsekvens af et multisystemisk inflammatorisk syndrom. Gennemsnitsalderen ved døden var 44,4 år. Det gennemsnitlige og mediane antal dage fra sidste COVID-19-vaccination til døden var henholdsvis 6,2 og 3 dage. Vi fastslog, at der højst sandsynligt var en årsagssammenhæng mellem alle 28 dødsfald og COVID-19-vaccination ved uafhængigt at gennemgå de kliniske oplysninger i hver artikel. Undersøgelsen tyder således på, at der er stor sandsynlighed for en årsagssammenhæng mellem COVID-19-vacciner og død som følge af myokarditis.”

  • En anden gennemgang af Hulscher et al. (november 2024)[2] indeholder en systematisk gennemgang af obduktionsresultater hos afdøde efter COVID-19-vaccination. Denne undersøgelse omfatter:

”325 obduktionssager. Den gennemsnitlige alder ved døden var 70,4 år. Det mest involverede organsystem blandt sagerne var det kardiovaskulære (49 %), efterfulgt af det hæmatologiske (17 %), det respiratoriske (11 %) og flere organsystemer (7 %). Tre eller flere organsystemer var påvirket i 21 sager. Den gennemsnitlige tid fra vaccination til død var 14,3 dage. De fleste dødsfald indtraf inden for en uge efter den sidste vaccination. I alt 240 dødsfald (73,9 %) blev uafhængigt vurderet til at være direkte forårsaget af eller væsentligt medvirket til af COVID-19-vaccination, hvoraf de primære dødsårsager omfattede pludselig hjertedød (35 %), lungeemboli (12,5 %), myokardieinfarkt (12 %), VITT (7,9 %), myokarditis (7,1 %), multisysteminflammatorisk syndrom (4,6 %) og slagtilfælde (3,8 %).

Forfatterne konkluderer, at der er stor sandsynlighed for en årsagssammenhæng, og at der er behov for yderligere undersøgelser.


  • Kasusserie fra professor Arne Burkhardt

Et nyt histopatologisk atlas, medforfattet af patolog Ute Krüger (2025),[3] beskriver histologiske undersøgelser af væv fra personer, der døde efter mRNA-injektioner.

Disse undersøgelser er baseret på obduktionsresultaterne fra professor Arne Burkhardt. Vævsprøverne blev undersøgt ved hjælp af histologiske metoder, herunder immunhistokemi for Spike-protein.

Arbejdet understreger vigtigheden af en multiorgan-tilgang til obduktioner. Det mest konsistente fund var vaskulær inflammation. I næsten 90 % af tilfældene blev der fundet lymfocytter i vævet omkring karrene. Endotelcellerne blev set at gå i opløsning og løsrive sig.

I mere end 50 % af tilfældene blev der observeret betændelse i hjertet. Spike-proteinekspression blev identificeret i forbindelse med patologiske abnormiteter i hjertevæv, kar og hjernevæv.

På tidspunktet for analysen blev immunhistokemi for det virale nukleokapsidprotein brugt som kontrol for at antyde, at spike-proteinet stammede fra vaccinen. Det er nu muligt at skelne mere specifikt mellem virus- og vaccineafledt Spike-protein.

Vi vil gerne høre, om du har implementeret sådanne analysemetoder på din arbejdsplads.


Overdødelighed.

Siden 2021 er der registreret overdødelighed, der ikke skyldes COVID, i mange lande med høj COVID-19-vaccinedækning, især i yngre aldersgrupper.[4],[5],[6],[7],[8] Patologer spiller en afgørende rolle i undersøgelsen af de patogene tegn, der ligger til grund for dødelighedstendenser. Denne stigning blev ledsaget af en stigning i antallet af invaliditetskrav[9] og blev observeret i lande som Australien og Singapore.[10],[11] Da disse lande havde en høj vaccinationsdækning, men en lavere forekomst af COVID-19-infektioner, er det et relevant videnskabeligt spørgsmål at undersøge årsagen til denne dødelighed.

En undersøgelse af Sorli 5  rapporterede, at 6,08 millioner flere mennesker døde i 2021 end i 2020. Dette står i kontrast til modelundersøgelser, der hævdede, at COVID-19-vaccination reddede 14 millioner liv,[12] en konklusion, der er afhængig af tvivlsomme antagelser.[13] Sorlis analyse af data fra den virkelige verden tyder på, at dødeligheden i den vaccinerede befolkning i 2021 var 14,5 % højere end i den uvaccinerede befolkning.


Hjertedødsfald

Det overskydende antal hjertedødsfald har ramt yngre aldersgrupper uforholdsmæssigt hårdt. British Heart Foundation rapporterede om et overskud på 100.000 hjertedødsfald i England mellem marts 2020 og juni 2023.[14] Aldersgruppen 50-64 år havde en 33 % højere forekomst af hjerte-kar-dødsfald.[15] En analyse har korreleret det overskydende antal hjertedødsfald med vaccinationsraterne på regionalt niveau.[16]


Stigning i kræfttilfælde

Patolog Ute Krüger har rapporteret, at hun har observeret en stigning i antallet af yngre kvinder, der er diagnosticeret med hurtigtvoksende brystkræft, som hun har betegnet som 'turbo-kræft'.3  Disse kliniske observationer understøttes nu af store epidemiologiske undersøgelser. En nylig sydkoreansk national kohortundersøgelse fandt en signifikant øget risiko for specifikke maligniteter, herunder hæmatologiske kræftformer, efter COVID-19-vaccination.[17] Tilsvarende rapporterede en 30-måneders kohortundersøgelse i en italiensk provins om en signifikant stigning i antallet af kræftindlæggelser blandt den vaccinerede befolkning.[18]

Uafhængige forskere har rapporteret, at indholdet af resterende DNA i det endelige produkt ligger over de lovmæssige grænseværdier. Tilstedeværelsen af SV40-promotoren/forstærkeren er blevet bemærket som en potentiel teoretisk risiko på grund af dens kendte biologiske aktivitet,[19] som beskrevet i et nyligt brev fra NORTH Group til premierministre og sundhedsministre fra 27 lande.[20]

Selvom sundhedsmyndighederne ikke har fastslået en sammenhæng, tyder nogle data på ændringer i kræftforekomsten siden 2022. Figuren nedenfor viser en stigning i antallet af unge i Storbritannien, der søger økonomisk støtte på grund af en kræftdiagnose[21] :

ree

Figur 1. Ansøgninger om personlig uafhængighedsplan (PIP), januar 2016-februar 2023, Storbritannien

Vores anmodning til dig.

Dette er kun et lille udvalg af undersøgelser, der dokumenterer observationer efter COVID-19-vaccination. Vi er interesserede i dine professionelle erfaringer.


Har du bemærket:

a) En stigning i pludselige og/eller uventede dødsfald blandt yngre mennesker?

b) Flere hjerte-kar-relaterede dødsfald?

c) Hjertedødsfald i lavrisikogrupper?

d) Ændringer i kræftdiagnoser, herunder en yngre demografi, sjældnere typer, højere stadier og en øget forekomst af dobbeltprimære tumorer?

e) En ændring i det diagnostiske billede ved obduktioner og histologiske resultater?Hvis ja, beskriv venligst disse ændringer.

f) Har du i øjeblikket adgang til immunhistokemi for spike-protein – hvis ikke, ville du være villig til at indføre dette i dit laboratorium?


Send eventuelle kommentarer til contactus@northgroup.info


Vi takker for din tid og interesse. Vi håber at kunne indlede en dialog om disse observationer i erkendelse af vores fælles pligt til at undersøge og rapportere potentielle bivirkninger.


Med venlig hilsen

Dr. Clare Craig, BMBCh FRCPath, diagnostisk patolog, formand for HART-gruppen

Dr. Ute Krüger, MD, diagnostisk patolog

 


Dr. Jeanne A. Rungby, MD, øre-næse- halslæge

   

Dr. Jonathan Gilthorpe, PhD

Lektor i eksperimentel neurovidenskab

 

Dr. Sven Román, MD,

Børne- og ungdomspsykiater

 

Dr. Ros Jones, MD, FRCPCH

Pensioneret konsulent i pædiatri

 

Hanna Parikka, MSc

Tidligere IVF-biolog og bioteknolog

 

Agita Galina, Mg.iur, BA, LlM

Advokat og socialrådgiver

 

Dr. David J. Speicher, PhD

Molekylær virolog og patobiolog


 

REFERENCER

 

 

VIGTIGE REFERENCER:

Obduktion og histopatologi:

1   Hulscher N, et al. (jan. 2024). Obduktionsresultater i tilfælde af fatal COVID-19-vaccineinduceret myokarditis. ESC Heart Failure. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/ehf2.14680

2   Hulscher N, et al. (november 2024). En systematisk gennemgang af obduktionsresultater i dødsfald efter COVID-19-vaccination. Public Health Policy Journal. https://publichealthpolicyjournal.com/asystematic-review-of-autopsy-findings-in-deaths-after-covid-19-vaccination/

3   Krüger U, Lang W. (2025) Vaccineret – død. Et histopatologisk atlas. www.histo-atlas.com

Overdødelighed: 

4   Rancourt D, et al. (2024). Spatiotemporal variation of excess all-cause mortality in the world (125 countries) during the Covid period 2020-2023. Correlation-Canada.org. https://correlationcanada.org/covid-excess-mortality-125-countries/   

5   Sorli S. (2024). Forskellen mellem antallet af liv reddet med COVID-19-vaccination og statistikker fra Our World Data. https://www.longdom.org/open-access/thediscrepancy-between-the-number-of-saved-lives-with-covid19-vaccination-and-statistics-ofour-world-data.pdf

6   Mostert S, et al. (2024). Overdødelighed i lande i den vestlige verden siden COVID-19-pandemien. BMJ Public Health. https://bmjpublichealth.bmj.com/content/2/1/e000282 

7   Alessandria M, et al. (2024). En kritisk analyse af dødsfald af alle årsager under COVID-19-vaccination i en italiensk provins. Mikroorganismer. https://www.mdpi.com/20762607/12/7/1343

8   Wrigley-Field E, et al. (2024). Dødelighedstendenser blandt unge voksne i USA,

Hjertedødsfald:

10   Pulse Today. (2023). Hjertesygdomme fortsætter med at være årsag til ekstra dødsfald efter pandemien, viser undersøgelse. https://www.pulsetoday.co.uk/news/clinical-areas/cardiovascular/heart-disease-continuesto-drive-excess-post-pandemic-deaths-study-finds/

Bekymringer om kræft: 

12   Kim, H., Kim, MH., Choi, M. et al. 1-årige risici for kræft forbundet med COVID-19-vaccination: en stor befolkningsbaseret kohortundersøgelse i Sydkorea. Biomark Res 13, 114 (2025). https://doi.org/10.1186/s40364-025-00831-w

13   Martellucci A, et al. (2025). COVID-19-vaccination, dødelighed af alle årsager og hospitalsindlæggelse for kræft: 30-måneders kohortundersøgelse i en italiensk provins. https://doi.org/10.17179/excli20258400

Yderligere referencer vedrørende overdødelighed:

14.        HART Group. (2023). Vi sørger med rette over de døde, men må ikke glemme de handicappede.

HART Group. (2023). Et nærmere kig på dødsfaldene i Australien i 2021 https://hartuk.substack.com/p/australian-deaths

15.        HART Group. (2023) Singapore: Et casestudie. https://hartuk.substack.com/p/singapore-2

16.        HART Group. (2022) Virkningen af syntetisk spike-protein.

17.        Watson OJ, et al. (2022). Global impact of the first year of COVID-19 vaccination: a mathematical modelling study. Lancet Infect Dis. https://doi.org/10.1016/S14733099(23)00566-2 

18.        Ophir Y, et al. (2025). En trinvis evaluering af påstanden om, at COVID-19-vacciner reddede millioner af liv. https://www.fortunejournals.com/articles/a-stepbystep-evaluationof-the-claim-that-covid19-vaccines-saved-millions-of-lives.html

Yderligere referencer vedrørende kræftrisiko:

19.        Senigl F, et al. (2024). SV40-virusforstærkeren fungerer som et somatisk hypermutationsmålelement med potentiel tumorigen aktivitet.  https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S266667902400017X

20.        NORTH Group. (november 2024). Bekymringsbrev til sundhedsministre og premierministre. https://northgroup.info/pdfs/NORTH_Group_Letter-2024-11-25.pdf

21.        Dalby ER, Alegria C, UK PIP-analyse – Årsager. https://phinancetechnologies.com/HumanityProjects/PIP%20Analysis-Causes.htm

Senere videnskab, der ikke var med i brevet:

22.           Studie om molekylær efterligning og forklaring på myo-pericarditis efter COVID19 vaccination: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41164857/

24.           DTU om mikronåle-projekt: https://www.nanolab.dtu.dk/newsarchive/2024/05/thomas-willum-hansen-grant

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 

Kommentarer


bottom of page