Det handler om suverænitetsafgivelse.

jearungby
18. jun.
2 min læsning

Hvad siger WHO's nye pandemi-traktat?

Af Jeanne Rungby, speciallæge.

WHO's internationale pandemi-traktat, der blev vedtaget i maj 2025 af Verdenssundhedsforsamlingen, har til formål at koordinere den globale indsats i sundhedskriser. Den lægger vægt på ”samarbejde, gennemsigtighed og beredskab”, men det er blot fine ord og overflade.

Hvad er virkeligheden?

Det virkelige indhold i denne traktat, som endnu ikke er ratificeret, giver anledning til stor bekymring med hensyn til

· national suverænitet,

· virksomheders indflydelse og

· demokratisk kontrol.

Hovedpunkter

Formålet med traktaten er etablere en juridisk bindende ramme for lande til at dele information og ressourcer og koordinere indsatsen under pandemier, herunder bestemmelser om tidlig påvisning, datadeling, adgang til vacciner og WHO-ledet koordinering.

De kontroversielle aspekter omfatter:

· adgang til patogener og

· deling af fordele (PABS),

· intellektuelle ejendomsrettigheder og

· udvidede beføjelser til WHO i nødsituationer, som potentielt kan tilsidesætte lokal lovgivning.

Ratificeringsproces: Kræver ratificering af 60 lande for at træde i kraft, 30 dage efter den 60. ratificering. Vigtige bilag, såsom PABS, er stadig under forhandling og forventes færdiggjort i 2026.

Landene, der har undladt at stemme: 11 lande (f.eks. Iran, Rusland, Slovakiet og Nederlandene) undlod at stemme med henvisning til:

· bekymringer om suverænitet,

· vag formulering og

· spørgsmål om intellektuel ejendomsret.

Bekymringerne kan præciseres:

· Udhulning af national suverænitet og lokal kontrol med sundhedspolitikken.

· Manglende gennemsigtighed og ansvarlighed i beslutningsprocessen.

· Favorisering af farmaceutiske monopoler, hvilket begrænser adgangen til generiske lægemidler.

· Risici for privatlivets fred gennem udvidede beføjelser til udveksling af data.

· Potentielle håndhævelsesmekanismer, såsom sanktioner for manglende overholdelse.

Det er på tide at følgende sker:

· Vi kræver en offentlig debat om parlamentarisk kontrol.

· Omfanget af virksomheders lobbyisme skal frem i det åbne

· Der skal skabes opmærksomhed om konsekvenserne for sundhedsvæsenet og frihedsrettighederne.

· Vi skal arbejde for udskydelse eller afvisning af ratificering, indtil retfærdighed og suverænitet er sikret.

· Fremme international solidaritet blandt nationer, som er imod.

· Medier, advokater og aktivister skal inddrages for at udfordre traktaten.

Dette er derfor en opfordring til strategisk modstand og offentlig debat.

Konklusion: Traktaten er formuleret som et redskab til beskyttelse af folkesundheden, men risikerer at centralisere magten hos WHO og virksomhedernes interesser, hvilket kan underminere national autonomi og offentlige rettigheder. Da ratificeringen forventes tidligst i 2026, har civilsamfundet tid til at gøre modstand og kræve en traktat, der prioriterer offentlighedens interesser frem for virksomhedernes og bureaukratiets kontrol.

Læs mere af forfatter og advokat Shabnam Palesa Mohamed, World Council for Health