top of page
Søg

Hvem kontrollerer hvem? WHO overfor nationale myndigheder.

  • jearungby
  • for 4 dage siden
  • 14 min læsning

Er rollerne er byttet om?

 

Af Dr. Jeanne A. Rungby, MD, speciallæge

 

Mens mange jubler og andre maler skrækscenarier over at USA forlader WHO, er det relevant at se på hvorledes WHO har indflydelse på national og international politik og vice versa, blandt andet i USA. En ting er officielt at ”melde sig ud” en anden ting er at ophæve de mange samarbejdsaftaler USA har med WHO.

At gå hele vejen med at forlade WHO betyder at opsige samtlige aftaler med WHO. Det synes ikke at være sket i USA. Tværtimod.


Den 22. januar 2025 opsagde USA sit medlemskab af WHO med et års varsel.

På trods af denne opsigelse har f. eks US National Institute of Health (NIH) har indgået en kontrakt med WHO den 17. januar 2025 vedr. virus og pandemier. Kontrakten løber frem til 17. januar 2029.


USA har siden indgået mindst 3 nye samarbejdsaftaler (Collaborating centres) med WHO efter datoen for USA’s udmeldelse af WHO (kilde WCH rapport USA). USA’s FDA har desuden en fungerende WLA aftale med WHO (WHO forbundet autoritet), som indtil videre løber frem til juni 2029. Denne WLA-aftale sikrer WHO afgørende indflydelse på registrering og markedsføring af medicin og vacciner herunder overvågning , kontrol, markedsføringstilladelser, regulatoriske inspektioner, laboratoriekontrol, oversigt over kliniske forsøg samt meget mere. Se skærmklip nedenfor:


 

WHO har igennem disse partnerskaber betydelig indflydelse på

  • politiske beslutninger f.eks. vedr. udenrigspolitik,

  • landbrug og fødevarer

  • sundhed herunder uddannelse af sundhedspersoner,

  • standarter for laboratorier, virksomheder med mere,

  • diagnosekoder til sygdomme, herunder beslutning om hvilke sygdomme der må registreres.  

  • godkendelse af ansøgninger om godkendelse af medicin

  • overvågning af bivirkninger

 

Denne indflydelse, som WHO udøver er udviklet over mange år med start umiddelbart efter 2 verdenskrig igennem WHO’s kollaborationscentre.

Hertil kommer en fuldstændig detailregulering af de medicinske regulatoriske myndigheder i en betydelig del af verdens lande gennem WHO Forbundne Autoriteter (WLAs) og gennem brug af fælles globale databaser udviklet og kontrolleret af WHO.

 

WHO kollaborationscentre (WHOCC).

 

Australske forsker Lucinda Van Buuren har kigget disse samarbejdscentre efter i sømmene. Hun har fundet at WHO’s indflydelse på national politik er foregået gennem WHO’s mere end 800 Kollaborationscentre i verden. WHO har desuden et stort antal af andre aftaler og kontrakter herunder 310 GOARN partnere (Global Outbreak Alert and Response Network).

 

 

WHO-samarbejdende centre er enheder, f. eks et universitet eller en styrelse, der samarbejder med WHO. De har indgået en bindende aftale (designation form), der forpligter enheden til at følge en arbejdsplan (Workplan), der er beordret (mandated) af WHO.

Produktet (deliverable) herunder intellektuel ejendomsret, tilhører WHO!

Disse informationer er hentet i WHO’s guide vedr. kollaborations centre. Desværre er siden taget ned for nyligt. En kopi af "guiden for CC" i PDF-format kan ses i kildelisten nederst.


Aftalen med WHO er underkastet noget der minder om en konkurrenceklausul, der skal underskrives, uden mulighed for tilbagetrækning, 

Alt juridisk ansvar påhviler institutionen, herunder eventuelle skader på menneskelige forsøgspersoner, usande informationer med mere.

WHO har fritaget sig selv for ansvar i disse aftaler ligesom vaccineproducenter er ansvarsfri.

WHO-samarbejdende centre kan være 

  • Universiteter,

  • Uddannelsescentre for læger, sygeplejersker og jordemødre, 

  • Militæret 

  • Ministerier og 

  • Regeringer!!!


Den første samarbejdsaftale (WHOCC), der blev indgået var med Danske Statens serum institut (SSI). Opgaven omhandlede biologiske standarter, umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning med start 1. Januar 1948 og afsluttet den 20. september 1999.


Man må antage, at WHO (WHO’s interessenter) har præget den videnskabelige metode og kultur i SSI i løbet af de 51 år, de har dikteret arbejdsopgaver i en række af SSI’s afdelinger.


Danske SSI gennem årene produceret, købt- og videresolgt vacciner. Man man kan mistænke, at produktionen af vacciner i nogen grad er foregået under WHO’s kontrol.

Serum instituttet medvirkede blandt andet til at udvikle de første poliovacciner i hvilke man fandt Simian virus 40, som er et abe-virus, der forurenede nogle poliovacciner i perioden ca. 1955–1963, fordi vaccinerne blev produceret i nyreceller fra aber. Arkiverede testprøver fra SSI's produktion viste infektionsdygtigt Simian virus 40 i nogle tilfælde. Det betyder, at danske børn vaccineret fra april 1955 til 1962 blev eksponeret for Simian virus 40 via vaccinen. Sidenhen blev Simian virus 40 virus mistænkt for at have kræftfremkaldende egenskaber overvejende hos gnavere .

 

USA

 

I USA blev det første samarbejdscenter (WHOCC) etableret i 1950 på John Hopkins University vedr. molekylær biologi og genetik herunder syfilis. Aftalen blev afsluttet 31. okt. 1994. John Hopkins Universitet har haft 10 nedlagte WHO CC'er og har aktuelt 8 aktive WHO CC'er

Den anden samarbejdsaftale med WHO i USA blev etableret med det amerikanske forsvar i 1958: Department of Pathology, Armed Forces Institute of Pathology, Department of Defense. Histological Classification of Soft Tissue Tumours. Den blev afsluttet den 7. juni 1994.

USA’s WHO's samarbejdscenter nr. 204 var vedrørte erhvervet immundefektsyndrom (AIDS) ved National institute of health (NIH), og direktøren/lederen af dette WHO CC var dr. Anthony Fauci, som udviklede og tjente royalties på medicin mod HIV.


NIH (National Institutes of Health) og NIAID (National Institute of Allergy and Infectious Diseases, en del af NIH) har modtaget betydelige royalties fra Moderna og Pfizer/BioNTech for brug af NIH-udviklede teknologier i deres COVID-19 vacciner. Disse inkluderer patenter på spike-protein-stabilisering.

I december 2022 betalte Moderna en engangs betaling på 400 millioner dollars til NIAID/NIH for brug af patenter på prefusion coronavirus spike-proteiner

Hertil kommer endnu ikke betalte royalties på fremtidige salg som del af aftalen. Som en del af et større forlig betales op til $1.26 milliarder, der også inkluderer University of Pennsylvania ($467 millioner), men NIH-delen er specifik til royalties.

Samlet royalties til NIH/NIAID fra mRNA-vacciner (2020-2026) anslås således til Ca. 1.191,5 milliarder dollars ($400M fra Moderna + $791.5M fra BioNTech). Disse roylties til NIH udgør fra 1 - 5% af de samlede indtjeninger på disse COVID-19 mRNA vacciner.

 

I skrivende stund har USA 70 aktive WHO-samarbejdscentre. Der ser ud til at være nedlagt 8 i løbet af 2025.

Det ser således ud til at gå meget langsomt med at få opsagt aftalerne med WHO for USA’s vedkommende. Figuren nedenfor viser en oversigt over WHO’s samarbejdscentre gennem historien.

 

Danmark

 

I Danmark har vi aktuelt 5 WHOCC.  Disse ligger på Københavns Universitet, Danmarks tekniske Universitet (DTU), Bispebjerg hospital, Rigshospitalet og Parker instituttet på Frederiksberg. Der synes at være 46 ophørte samarbejdsaftaler med WHO i DK gennem årene.

 

 

Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet

WHO har dog også tætte samarbejdsaftaler med Sundhedsministeriet og med udenrigsministeriet i Danmark. Der foreligger særskilte aftaler for disse. Kilden er vedhæftet som "Danish organisation strategy WHO 24-28 pdf" nederst på siden idet linket tilsyneladende ikke virker længere.  

Dette strategi papir


”danner grundlag for Danmarks frivillige bidrag til WHO for 2024-2028 og er den centrale platform for Udenrigsministeriets dialog og partnerskab med WHO. Budgettet for strategiperioden er på 390 mio. DKK over fem år (se afsnit 6 for detaljeret budget).Det overordnede mål med Danmarks støtte er at bidrage til opfyldelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling på sundhedsområdet, navnlig verdensmål 3 (god sundhed og trivsel), 5 (ligestilling mellem kønnene), 10 (mindre ulighed) og 17 (partnerskaber).”


I hvilke lommer ender disse penge, som tilhører de danske skatteydere?

 

Noget tyder desuden på at fødevarestyrelsen tillige samarbejder tæt med både WHO og UN. Fødevarestyrelsens handlingsplan for antibiotikaresistens (AMR) er tæt på identisk med WHO’s globale handlingsplan for AMR. WHO synes således at udøve stor indflydelse den politiske agenda på nationalt niveau. Om der forligger samarbejdsaftaler mellem WHO og fødevarestyrelsen er uklart, men fødevarestyrelsen samarbejder tæt med både SSI og DTU, som aktuelt har to samarbejdsaftaler (WHOCC) med DTU. Det er muligt at der foreligger lignende aftaler med FN.

 

 

Over årene, skridt for skridt, har nationale myndigheder langsomt, måske uden klar forståelse af suverænitets afgivelse overdraget kontrollen til WHO.

Hvilken kontrol taler vi om:

Skolesystemet, universiteterne, lægeuddannelser, forskning, laboratorier (PCR og antistoftests) og ISO-standarter, diagnosekoder, vejledning af sundhedsmyndigheder i pandemihåndtering, fødevarer (ernæring og kosttilskud), landbrug, lægemidler og vacciner.

Mon ikke millitæret, politi og jura er underkastet et lignende globalt kontrolsystem?

 

Hvad er en WHO forbundet myndighed (WLA)?


En WLA er en regulerende national (Lægemiddelstyrelse) eller regional myndighed (EMA og Europa kommissionen), der er anerkendt af WHO for at opfylde standarder, defineret af WHO, for blandt andet regulering af medicin og vacciner. WLA er nationale og regionale lægemiddelmyndigheder. Eksempler herpå er Therapeutic Goods Administration (Australien), Paul-Ehrlich Institute (Tyskland) og Food and Drugs Administration (USA).


I Danmark er Lægemiddelstyrelsen en WLA.



Alle de europæiske nationale lægemiddelmyndigheder reguleres af European Medicines Regulatory Network (EMRN), en WLA! Europa-Kommissionen og EMA er en del af WLA-netværket.



WLA'er har en fælles lovgivningsmæssig og juridisk ramme. Harmonisering af love over landegrænser forudgås af en årelang lobbyproces, som nødvendigvis må være forberedt på ministerielt niveau.


WLA’er skal overholde kriterier fastsat af WHO og kontrolleres af WHO gennem en evalueringsproces, som kaldes ”Perfomance Evaluation” .


”Inden enhver PE-aktivitet, uanset om den foregår på stedet eller uden for stedet, udarbejder WHO's sekretariat et kommissorium.”


WHO udarbejder en detaljeret påbudt arbejdsplan, som WLA skal følge. Formålet er


”at sikre, at RA kontrollerer medicinske produkter, der eksporteres fra dens jurisdiktion, og at den følger de seneste WHO-retningslinjer og -krav for udstedelse af certifikater for farmaceutiske produkter, herunder at have et pålideligt system til godkendelse af medicinske produkter og licensering og inspektion af produktionsfaciliteter.”


Er en inspektion af en produktionsfacilitet styret af WHO pålideligt og uafhængigt?


For lægemidler og vacciner kontrollerer WHO igennem denne proces registrering og markedsføringstilladelse, overvågning, markedsovervågning og -kontrol, licensering, reguleringsinspektion, laboratorietest og tilsyn med kliniske forsøg.

 

Vurderingsbesøg (PE)

Imens verden fokuserede på WHO’s International Health Regulations (IHR), blev der i stilhed foretaget en præstationsevaluering af 30 WLA'er i begyndelsen af 2024 (fra 9. februar til 15. april). WHO's ekspert team foretog en vurdering enten på stedet eller fjernvurdering via en sikker WHO-platform. En række forud valgte indikatorer blev analyseret. Disse indikatorer var bestemt af WHO.

En række af disse vurderingsindikatorer var obligatoriske for WLA'er.

I annex 3 ses detaljerede spørgsmål som WHO eksperten stiller de nationale lægemiddelstyrelser (NRA) under en Præstations Evaluering, der danner basis for godkendelsen som WLA. Se skærmklip nedenfor:



Læg mærke til at der indirekte foretages en ”skoling” af disse myndigheder. En AEFI er en bivirkning der følger immunisering (vaccinering). Alvorlige bivirkninger defineres her tilsyneladende kun som muligt indenfor timer eller dage (ikke uger eller måneder) efter immuniseringen, mens ikke alvorlige bivirkninger derimod godt kan ske indenfor måneder. Der foregår hermed tilsyneladende en manipulering henimod en sortering i accepterede sikkerhedssignaler i producenternes interesse, idet opmærksomheden ledes væk fra permanente og senere opståede bivirkninger, som vaccine inducerede immunsvækkelse, autismespekter sygdomme, cancer, sene dødsfald som følge af længere tids inflammatoriske tilstande og autoimmune lidelser.

Hvis et barn dør f. eks 3 uger efter vaccinering, vil det sandsynligvis vurderes at der ikke er årsagssammenhæng med vaccinen, idet dødsfaldet ikke falder ind under de af WHO forudbestemte kriterier.


WHO’s krav til WLA ved outsourcing af opgaver.


Hvis en WLA outsourcer har tekniske reguleringsaftaler med tredjeparter om udførelse af opgaver, kan PE-øvelsen udvides hertil afhængigt af hvor kritiske de outsourcede aktiviteter er vurderet af WHO. Der forventes at være skriftlige kontrakter med de outsourcede organisationer, der er godkendt (af WHO?) til den type reguleringsaktivitet, der udføres. Kontrakterne skal klart definere: hver parts pligter og ansvar; beslutningsprocessen for udstedelse, fornyelse eller ophævelse af kontrakter for outsourcede tjenester; etablerede og implementerede procedurer for styring af outsourcede aktiviteter; og procedurer for håndtering af kommunikationsudvekslinger. WHO styrer således økonomiske og tekniske beslutninger i disse Regulatoriske Myndigheder


”Den potentielle WLA er ansvarlig for periodisk at vurdere – gennem løbende overvågning af alle outsourcede aktiviteter – den tekniske, materielle, menneskelige og finansielle kapacitet samt faciliteter, udstyr og teknologi hos den eller de kontraherede organisationer. Den kontraherede organisation bør ikke videregive arbejde, der er overdraget til den i henhold til kontrakten, til en tredjepart uden forudgående evaluering og godkendelse af aftalerne af RA.”

Det synes tydeligt at disse nationale regulatoriske myndigheder inklusiv tilknyttede kontraherede virksomheder arbejder under WHO’s kommando – ikke under demokratisk kontrol med tilhørende offentligheds principper og transparens.


Der er her tale om at en fremmed magt udøver en en ekstrem detailregulering af nationale interne affærer.


Erklæring om interesser og fortrolighedsforpligtelse


Inden der iværksættes nogen PE-relaterede aktiviteter, skal alle medlemmer af WHO-teamet, der deltager i PE-øvelsen for en bestemt RA (WLA), underskrive fortrolighedsforpligtelser og erklæringer om interesser – undtagen WHO-medarbejdere. Med andre ord ansatte i f. eks den nationale Lægemiddelstyrelse må ikke røbe detaljer om Præstations Evalueringen!


” Udfyldte og underskrevne fortrolighedserklæringer og interessedeklarationsformularer skal vurderes og arkiveres af WHO’s sekretariat inden PE-aktiviteten i overensstemmelse med de relevante WHO-procedurer. De underskrevne formularer vil være tilgængelige hos WHO og kan deles med de relevante myndigheder, hvis det er nødvendigt.”


Gad vide hvem der bestemmer, hvad der er nødvendigt?


Er et land suverænt, hvis det tegner den slags aftaler med en ikke regerende organisation, NGO, styret af ikke valgte autoriteter?


Ansvarsfordeling


Selve den regionale autoritet, f. eks EMA eller US-FDA er ansvarlig for:

  • At udpege en eller flere kontaktpersoner (focal points) til at koordinere de aktiviteter, der er relateret til vurderingen.

  • Udnævnelse af embedsmænd, der skal have adgang til WHO's sikre platform til informationsudveksling.

  • Deling af alle nødvendige oplysninger og dokumenter med WHO via den sikre platform til informationsudveksling eller andre aftalte midler, herunder blandt andet nationale koder/regler/retningslinjer, relevante procedurer og data, der er specifikke for de dokumenter, der er udvalgt til vurderingen.

  • at give WHO-teamet adgang til alle relevante data og oplysninger under hele vurderingen.

  • At give nødvendige præciseringer og forklaringer som svar på spørgsmål fra WHO-teamet.

  • At indhente og opnå det nødvendige samtykke fra alle involverede interessenter for at kunne dele de relevante oplysninger med WHO.

 

Kommandovejen


WHO's sekretariat står for WHO's hovedkvarter (headquarters), regionale kontorer og landekontorer (Annex 6, side 243)

WHO's hovedkvarter (teamet for styrkelse af reguleringssystemer) er i samarbejde med WHO's regionale kontorer og relevante landekontorer ansvarligt for:

  • at etablere og vedligeholde værktøjer og databaser i forbindelse med evalueringer

  • at udvælge og oprette en liste over kvalificerede WHO-eksperter

  • at uddanne WHO-eksperter for at bevare kontrol over processer og WHO-forbundne regionale og nationale autoriteter.

  • oprettelse af en dedikeret lande-hjemmeside på WHO's informationsdelingsplatform til den vurdering og upload af al relevant dokumentation til adgangs- og arkiveringsformål

  • Udvælgelse af WHO-teammedlemmer fra listen over kvalificerede eksperter, der skal udføre vurderingen på vegne af WHO.

  • Tilrettelæggelse af nødvendige kontraktmæssige aftaler.


VigiBase og Uppsala Monitorerings center (UMC).


En af de databaser, som er i anvendelse er VigiBase, som er udviklet og leveret, samt opdateret af WHO-UMC. Uppsala Monitoring Centre (UMC) i Sverige er ifølge dem selv en uafhængig, selv finansieret, non-profit fond, der driver WHO's program for international lægemiddelovervågning som et WHO kollaborations center (WHOCC).

VigiBase er WHO's globale database over indberetninger om bivirkninger ved lægemidler og vacciner. På UMC hjemmeside står at UMC financierer deres egne operationer:


”by providing pharmacovigilance products and services to a range of external bodies. Funding its own operations 'ensures intellectual and scientific independence”  


WHO-UMC kan ikke underkastes aktindsigt. Det er således ikke muligt at få indblik i data om f. eks bivirkninger efter COVID-19 vacciner, idet UMC ikke er forpligtet til at følge offentlighedsloven.


Ifølge WHO-UMC undersøger de bivirkninger (AEFI) ved at se på de kliniske forsøg baseret på proces 1 i fase 3 forsøgene og på den produktbrochure, som også er baseret på de primære kliniske fase 3 forsøg (proces 1). Hvis UMC’s ”eksperter” finder bivirkninger heri, accepteres de som uønskede hændelser.


Med andre ord hvis der er i indberetningerne fra de regionale myndigheder via VigiBase findes bivirkninger/sikkerhedssignaler, som ikke falder ind under hverken definitionerne af AEFI, (PE-spørgsmålene) eller findes i produktresumeet, da kan de ikke betragtes som værende biologisk plausibel, dvs. de klassificeres som værende uden kausal sammenhæng.

Der er altså med stor sandsynlighed tale om en grovsortering hvor et stort antal af de indberettede bivirkninger, der ikke findes allerede i produktresumeet, bliver sorteret fra.

Således bliver bivirkninger meget sjældne, trods indberetninger.


Hvis vi zoomer ind på et enkelt produkt, f.eks. COVID-19 mRNA injektionerne fra Pfizer (Comirnaty) er det værd at vide at, den færdige kommercielle vaccine ikke altid er den samme som den vaccine der henvises til i produktresumeet. Dette ved vi fra et svar på en aktindsigt indgivet til den Danske Lægemiddelstyrelse (sagsnummer 2024024182).

Den Danske Lægemiddelstyrelse bekræfter, at der specifikt for Pfizers Comirnaty (COVID-19 vaccine) ikke er lavet placebokontrollerede randomiserede kliniske studier på mennesker med materiale fra proces 2, det masseproducerede færdige produkt, som blev givet til mere end halvdelen af jordens befolkning.

 

I samme svar skriver den Danske Lægemiddelstyrelse:

 

”Det er ikke usædvanligt, at en lægemiddelvirksomhed foretager ændringer i sin fremstillingsproces under udviklingen af et lægemiddel/en vaccine, og det blev vurderet ved godkendelsen af Comirnaty at ændringerne i fremstillingsprocessen var acceptable og uden betydning for vaccinens sikkerhed og/eller effekt.”

 

Det er således almindeligt at det endelige produkt der gives er fremstillet ved en anden proces end det produkt, der er godkendt.

 

Produktresumeet til vacciner baserer sig således oftest på de indledende processer (fase 3), ikke på de færdige kommercielle fremstillingsprocesser - eller tilsyneladende ej heller på indberettede bivirkninger, idet disse synes både grovsorterede ligesom transparens styres af WHO.

I de fleste lande anvendes produktresumeet til at informere det sundhedspersonale, der vaccinerer. Spørgsmålet er om det indhentede informeret samtykke hermed er baseret på urigtige oplysninger og dermed ulovligt?

 

Et FDA-dokument fra 2019 viser, at de fleste medlemsstater, inklusiv Stillehavsregionen allerede er harmoniseret med Uppsala-databasen, Vigibase. Dokumentet er vedhæftet som PDF nederst i artiklen, idet linket ikke længere er funktionelt (kilde 978929…pdf)


Hvilken rolle spiller WHO eksperten i forbindelse med de nationale vurderingsbesøg (PE)?


En WHO ekspert er udpeget af WHO og har ifølge ”code of conduct for WHO eksperter” (side VIII) følgende tilhørsforhold:


”Eksperten skal respektere den fortrolige karakter af udvalgets eller mødernes drøftelser eller den rådgivende funktion, som WHO har tildelt, og må ikke afgive offentlige erklæringer om udvalgets eller mødernes arbejde eller om ekspertens rådgivning.”


Eksperten forpligter sig desuden til at have WHO's bedste interesse for øje i modsætning til at repræsentere deres arbejdsgiveres, andre institutioners eller regeringers synspunkter.


Der er således ingen tvivl om at WHO-eksperterne arbejder for WHO og ikke for de nationale demokratiske autoriteter (NA), selvom de kan være ansat af disse og således være betalt af skatteyderne i de respektive demokratier.


WHO udøver således en parasitær styring af værts organisationen, i dette tilfælde de nationale regulatoriske myndigheder. Heri er strukturen og vilkårene for WLA meget lig WHO's samarbejdscentre (WHOCC), som tidligere nævnt. Der forligger kontrakter, som skal underskrives af den regionale eller nationale myndighed og af WHO.


Så UMC (Vigibase) fungerer tilsyneladende som en trojansk hest for WHO og deres ejere. Alle lægemiddelstyrelser leverer data til UMC.


National suverænitet og offentlighedslov


Denne påbudte forpligtelse til at referere til WHO for kollaborations centre (WHOCC) og for WHO forbundne myndigheder (WLA) synes at være i åbenlys strid med love om national suverænitet og konflikter med national offentlighedslovgivning, hvilket kommer til udtryk i tilfælde i tilfælde af f. eks. aktindsigtsanmodninger. Medarbejdere der skal svare på anmodninger om aktindsigt fra borgere kommer i konflikt med national lovgivning i og med at de kontraktligt er bundet af fortrolighedserklæringer.

Dette gør tilsyneladende disse kontrakter ulovlige, idet medarbejdenee reelt arbejder for en fremmed magt.


Eksempel.

I efteråret 2025 sendte World Council for Health Scandinavia en aktindsigts anmodning til de 3 daværende WHO kollaborations centre i Danmark. Danmarks tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet (KU) og Parker instituttet. KU og Parker Instituttet har ikke svaret trods gentage anmodninger. Fra DTU fik vi følgende foreløbige svar:


”DTU skal oplyse, at det ikke er muligt at træffe afgørelse i din sag indenfor den lovbestemte frist. Det skyldes, at DTU er ved at afdække, hvorvidt alle de dokumenter som DTU har identificeret i regi af din anmodning, kan udleveres. I den forbindelse, er vi ved at få afklaret, hvorvidt DTU skal foretage høring af eksterne parter, førend vi træffer afgørelse i sagen.”


Hvem kan denne eksterne part mon være? WHO headquarters?


Mit svar: ” Såfremt der skal foretages ekstern høring - f. eks. at WHO eller ministerier skal høres før udlevering - da ønsker vi tillige indsigt i denne kommunikation og en juridisk begrundelse for eventuel tilbageholdelse af dokumenter, som vi mener er i offentlighedens interesse.”

Denne indsigtsanmoning er i skrivende stund ikke besvaret.


Konklusion


Sammenfattende: Kontrollen af de nationale lægemiddelmyndigheder er blevet overtaget af WHO. Dette synes at være sat i spil under Covid-pandemien, der tjente som undskyldning for en ”global pandemi indsats”

WHO har således kontrol over rapporteringen af bivirkninger. Sikkerhedssignaler filtreres af WHO og ikke af de nationale myndigheder for al medicin og vacciner.


Givet at WHO er styret af Industriens interesser, er det et legitimt spørgsmål om WHO formår at være upartisk i denne detail regulerede kontrol at de nationale myndigheder.


En artikel i the Guardian afslører at mere end 60 % af bidragsyderne til WHO er hemmelige og bundet til betingelser. Tidligere analyser har vist at medicinalindustrien enten direkte eller via fonde er blandt de største bidragsydere og betingelses stillere, mens medlemslandene udgør en minimal del af bidragsyderne. Man må antage at indflydelsen og politik følger pengene.

Der er taler om kæmpe interessekonflikter og det er uforståeligt at vores folkevalgte politikere har ladet denne kapring af de regulatoriske myndigheder ske.

Det er uacceptabelt at de regulatoriske myndigheder kontrolleres af dem de skal kontrollere.


Der er behov for en uafhængig national og international kommission, som kan efterforske denne suverænitetsafgivelse, og fastlægge hvem der er ansvarlige.


 

Kilder:

 

WHO’s globale handlingsplan for AMR. https://www.who.int/publications/i/item/9789241509763

Landeoversigt WHO linked Authorities:

 


 
 
 

Kommentarer

bottom of page