Nikotin. Fordele og ulemper.

Af Jeanne Rungby, Speciallæge. Tegning af Lars Bo Appel

Denne blog er baseret alene på hvad der kan uddrages af en artikel fra juli 2025 i Medical Research Archives skrevet af Robyn Cosford (retired biological scientist).

Spikeotherapeutics: den kolinerge antiinflammatoriske vej, vagusnerven og dysautonomi: er nikotin svaret?

På de sociale medier er der en levende debat, hvor flere bloggere anbefaler nikotin til at behandle spike protein relateret sygdom. Er det godt eller skidt?

Der er behov for at få opklaret, hvad der er op og ned i denne debat om nikotin.

Robyn Cosford har bedrevet en fremragende videnskabelig gennemgang af biologiske mekanismer ved nikotin. Artiklen er baseret på et højt niveau af biologisk fagkundskab, som læseren kan fordybe sig i ved behov.

Artiklen giver en række greb til dagligdags anvendelse, som almindelige mennesker kan lære af.

Artiklen undersøger nikotin hovedsageligt i sammenhæng med dets potentiale til at hjælpe med svær betændelse og ubalance i nervesystemet, især i forbindelse med COVID-19, langvarig COVID eller problemer efter COVID-vaccination.

Enkelt sagt kan nikotin fungere som en »bremse« på kroppens overaktive immunrespons gennem noget, der kaldes den kolinerge antiinflammatoriske vej (et naturligt system, der beroliger betændelse via nervesignaler).

Nikotins fordele:

·      Stærke antiinflammatoriske effekter: Nikotin aktiverer specielle receptorer (kaldet α7nACh-receptorer), der reducerer produktionen af skadelige inflammatoriske kemikalier (cytokiner). Dette kan hjælpe med at kontrollere den farlige »cytokinstorm«, der ses ved alvorlig COVID-19.

·      Potentiel hjælp ved dysautonomi: Dette er, når det autonome nervesystem (som styrer ting som hjertefrekvens og fordøjelse) kommer ud af balance. Nikotin kan genoprette balancen ved at modvirke virkningerne af det virale spike-protein, som ifølge artiklen kan forstyrre denne beroligende vej.

·      Nervecelle beskyttende og hjernefordele: Det kan beskytte hjerneceller mod betændelse, undertrykke visse overaktive immunresponser i hjernen og endda forbedre kognitive funktioner som hukommelse under visse omstændigheder.

·      Andre mulige positive effekter: I laboratorieundersøgelser viste det sig at have en rolle i at reducere allergiske reaktioner eller visse typer betændelse.

Samlet set antyder artiklen, at nikotin teoretisk set kunne være en behandlingsmulighed for disse inflammatoriske og nervecelle relaterede problemer, der er forbundet med spike-proteinet.

Nikotins ulemper:

På trods af de potentielle fordele advarer artiklen kraftigt mod at bruge nikotin som terapi. Den siger, at fordelene er begrænsede på grund af vidtgående effekter i hele kroppen og betydelige risici, især ved langvarig (kronisk) brug.

Vigtigste nævnte ulemper:

·      Stærkt vanedannende: Nikotin binder sig til hjernens receptorer, hvilket fører til afhængighed – derfor er det så svært at holde op med at ryge.

·      Hjerte- og blodkarproblemer: Det kan fremme opbygning af plak i arterierne (åreforkalkning), forårsage skadelig vækst af nye blodkar og udløse betændelse i blodkar og immunceller, hvilket øger risikoen for hjertesygdomme.

·      Kan forværre insulinresistens, fedtlever (især ved dårlig kost) og visse inflammatoriske tilstande som Crohns sygdom. Det kan også bidrage til nyreproblemer eller andre rygerelaterede sygdomme.

·      Bred og uforudsigelig virkning: Nikotin påvirker mange dele af kroppen (hjerne, immunsystem osv.), hvilket fører til bivirkninger, der opvejer fordelene ved vedvarende brug.

·      Proinflammatorisk i nogle tilfælde: Mens det beroliger nogle betændelsestilstande, kan det faktisk forværre betændelse i andre situationer.

Konklusion fra artiklen:

Forfatteren konkluderer, at nikotin har interessante antiinflammatoriske egenskaber, der kan hjælpe i specifikke tilstande relateret til spike-proteiner, men at det ikke er en god langsigtet løsning på grund af de alvorlige ulemper og risikoen for afhængighed.

I stedet anbefales sikrere alternativer (som vagus nerve stimulering eller andre måder at styrke den samme beroligende vej). Synspunktet på nikotin er forsigtigt – potentielle kortvarige teoretiske fordele, men store risici gør det uegnet til rutinemæssig eller kronisk brug.

Artiklen konkluderer at der findes en lang række naturlige antiinflamatoriske alternativer til nikotin. Alternativer, som ikke har de nævnte ulemper.

Nedenfor findes en liste over nogle af disse håndtag, der kan give samme fordele som nikotin.

Livsstilsremedier:

·      Gåture i skoven (Forest bathing)

·      Pulserende elektromagnetisk stimulering (pulsed electromagnetic frequency)

·      Dyb mellemgulvs vejrtrækning (deep diaphragmatic breathing)

·      Meditation

·      Massage

·      Tai Chi og Qi Gong

Konkurrerende acetylkolin receptor bindere som alternativ til nikotin (de fleste kan fås som kosttilskud):

·      Frugter fra natskyggefamilien: Tomater, kartofler, auberginer.

·      Cholin (og  Phosphatidylcholin) findes i æg, kød, fisk, bælgfrugter, nødder og blomkål

·      Citicholin findes i æggeblomme, lever, bøf, kylling, fisk, broccoli og blomkål

·      EGCG, som findes i grøn matcha te

·      Genistein findes i sojaprodukter, edamame bønner, kikærter, hørfrø, sesamfrø, og broccoli

Acetylcholin esterase inhibitorer:

·      Bacopa monniera/Brahmi er en stængelplante med små hvide blomster (kan fås som supplement)

·      Huperizia A fra planten Huperiza serrata, en kinesisk plante, der anvendes mod alzheimers i Kina, kan fås som kosttilskud (dietary supplement)

·      Flavenoider som ingefær, lavendel, oregano og timian

·      Moringa oleifera (et antidot mod cobra slangegift, a-neurotoxin, som deler homologe sekvenser med spikeprotein). Moringa er et tropisk træ. Kan fås som kosttilskud (dietary supplement)

·      Quercetin findes i kapers, rødløg, kål, æbler, blåbær, tranebær, kirsebær, druer, broccoli, asparges og boghvede

·      Kaempferol som findes i broccoli, te, bønner og kål (har også kræftforebyggende egenskaber.

·      Nattokinase (Bacillus Subtilis products) from Natto

Personligt har jeg daglig glæde af to af de nævnte remedier, nemlig nattokinase og grøn matcha te.

Nattokinase:

Natto er en traditionel japansk ret lavet ved at fermentere hele sojabønner med Bacillus subtilis. Natto kan nemt fermenteres på andre bønner end sojabønner. Natto spises i mange asiatiske lande, herunder Kina.

Fermenteringen resulterer i dannelsen af en slimet konsistens og en stærk smag.

Natto er blevet spist i Japan med kogte ris som morgenmad i omkring 2000 år. Natto har mange sundhedsmæssige fordele.

Natto har for nylig fået stor opmærksomhed på grund af nattokinase, et enzym produceret af Bacillus natto, der kan opløse blodpropper. Pyrazin, den forbindelse, der giver natto sin karakteristiske lugt, forhindrer dannelsen af blodpropper. Natto indeholder store mængder K-vitamin, som er essentielt for god knoglesundhed.

Enzymet nattokinase er den aktive ingrediens i natto. Det går fra tarmen til blodet. Det har mange gavnlige egenskaber såsom:

· Kardiovaskulære fordele:

Nattokinase har fibrinolytisk (nedbryder blodpropper og arvæv), proteolytisk og antitrombotisk (forebygger blodpropper), blodtrykssænkende virkning (sænker blodtrykket) og reducerer lipider i blodet.

· Neurobeskyttende effekt . Nattokinase beskytter nervevæv.

· Øger libido. Natto antages at øge sexlysten, muligvis på grund af øget blodtilførsel.

· Probiotiske egenskaber. Natto har en gavnlig effekt på tarmens microbiom.

· Forbedrer tandplejen. Natto har vist at forebygge og nedbryde plaques.

· Antivirale virkninger.

Natto-ekstrakter indeholder proteaser (enzymer), der forhindrer virusinfektioner, fordi de virale proteiner nedbrydes af nattokinase. Dette gælder både spike-proteinet fra SARS-CoV-2 og fra Covid-19-"vacciner" samt andre vira, herunder visse typer herpesvirus.

Se flere videnskabelige kilder i linket.

Grøn te/EGCG:

Grøn matcha te stammer fra de friske bladskud fra japanske og kinesiske te buske. I Asien indtages grøn te dagligt. Det kan købes i helsekostbutikker, på nettet og i en række supermarkeder. Det kan anvendes i madlavning, smoothies og blot som te. Et rygte, som ikke kan dokumenteres her, men kan være sandt, er at hvis grøn matcha te indtages med frisk citron og et drys sort peber øges optagelsen i tarmen af de aktive komponenter i teen. Smagen er let jordet og bitter.

Hvorfor er grøn matcha te sundt?

Grøn te indeholder både phenoler og flavenoider, som har en lang række sundhedsfremmende effekter.

Ekstrakt fra grøn te indeholder blandt andet EGCG (Epigallocatechin-3-gallate) som har vundet en del videnskabelig interesse i nyere tid, fordi det har vist sig at have ekstraordinære positive virkninger på helbredet herunder antiinflammatorisk, antioxidant og anticancer egenskaber.

Kilder.

1.        https://esmed.org/MRA/mra/article/view/6530

2.        https://www.wch-scandinavia.org/post/sådan-laver-du-måltider-med-nattokinase

3.        The same blog in English: https://www.wch-scandinavia.org/en/post/how-to-make-meals-with-natto-kinase

4.        https://www.wch-scandinavia.org/post/grøn-te-som-medicin

5.        The same blog in English: https://www.wch-scandinavia.org/en/post/green-tea-as-medicine