Velsigner Hendes Majestæt Dronningen et magtskifte fra national til global regering?
- jearungby
- for 1 dag siden
- 9 min læsning
af Dr. Jeanne A. Rungby, speciallæge
Hvordan påvirker WHO og FN politikere og magthavere?
WHO’s agenda for de næste 5 år frem til 2030 blev fremlagt i kodesprog på den Internationale One Health konference i FN-byen i København, afholdt 5. – 6. November 2025 (1). Her præsenterede ”klimaevangelister” en plan for global kontrol via overvågning, censur, og Digitalt ID, den såkaldte One Health agenda.
Vel instruerede forkyndere af WHO’s og FN’s budskaber, som f. eks Dr. Carlos das Neves, fra European Food Safety Authority (EFSA), beretter om ”Den brændende platform” med overbevisende illustrationer af jordens katastrofale tilstand (2). En af disse illustrationer ses nedenfor.
Konferencen blev indledt med at alle rejste sig for Hendes Majestæt Dronning Mary, som ankom iblandt stående inviterede, og blev anvist en plads på forreste række af Danmarks Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jacob Jensen.
Gad vide om hendes majestæt dronningen er klar over at hun i mine øjne med sin deltagelse blåstempler et magtskifte fra national suverænitet til en global enhedsregering med WHO i centrum, hvor ikke-folkevalgte og unavngivne bagmænd i WHO, FN med flere nyder ansvarsfrihed, diplomatisk immunitet og skattefrihed.
Kun udvalgte indflydelsesrige gæster og udvalgte journalister blev tilladt adgang. Der var altså ikke tale om et møde med demokratisk repræsentation. Man ønskede formentlig ikke kritik.
Således påvirker WHO tilsyneladende politikere og myndigheder til at omgå demokratiske processer og følge WHO’s dagsordner.
Den vrede mand med den høje hat og EU-stjerner på repræsenterer næppe de Europæiske befolkninger og budskabet ej heller demokratisk udtrykte ønsker fra befolkninger.
På sådanne konferencer præsenteres politikpapirer, som for det meste er udarbejdet i WHO’s kollaborationscentre, udført på Universiteter og lignende institutioner, betalt af skatteyderne, men bemyndiget af WHO.
WHO har ca. 800 aktive kollaborationscentre i verden, hertil kommer GOARN centre (WHO’s Global Out break Alert and Response Network) og såkaldte uafhængige institutter f.eks Institut for Fremtidsforskning, som i dette tilfælde har udarbejdet ”The Futures Paper”, der gennemgås nedenfor (3). WHO har tilsyneladende utallige magtbaser i mange lande.
Ganske kort så beskæftiger WHO’s kollaborations centre sig blandt andet sig med følgende emner:
· Uddannelse af sundhedspersonale: Læger, sygeplejersker og jordemødre
· Kønsidentitet og seksualundervisning i skolerne
· Forberedelse af sundhedsmyndighederne på pandemier
· Instruktion af ministerier i, hvordan de skal reagere i erklærede nødsituationer
· Beslutning om, hvilke diagnosekoder der må/kan benyttes (ICD-system)
Offentlige universiteter synes at være brugt til
· Markedsundersøgelser
· Udarbejdelse af tekniske manualer
· Fastlæggelse af toksiske grænseværdier for kemiske stoffer
· Udvikling af diagnostiske tests (PCR/antistof) og forberedelse af vacciner
· ”Gain of Function” forskning (udvikling af farlige virus i laboratorier - f. eks fugle influenza)
Læs mere om WHO’s kollaborations centre (3) i Danmark her.
The futures Paper. ”Health forward – a future we build together”
Lad os dykke ned i en af WHO’s talrige rapporter (4) om Digital ID og One Health, skrevet specifikt for politikere. Den er udarbejdet med det strategiske formål at påvirke folkevalgte til at tage WHO’s politiske dagsorden til sig og gøre den til deres egen.
Rapporten påstås at være funderet på strikte videnskabelige principper og evidens
”Grounded in rigorous science, data and evidence”.
Der fremlægges dog ingen forskningsresultater baseret på rå data snarere beregningsmodeller ”anticipating large-scale trends” tilpasset de forventede scenarier ”identifies the main forces affecting health” (5).
Rapporten foregiver også at være baseret på et folkeligt ønske om at “bringe One Health agendaen fra ord til handling”. Imidlertid er den baseret på udvalgte personberetninger og nøje tilpassede narrativer, som intet har med demokratisk høring eller offentlig debat at gøre. Det er her historien af H. C. Andersen om Kejserens nye klæder kommer til sin ret.
Rapporten kombinerer i korte træk Digital ID, overvågning og One Health.
Sproget er generelt kodet og uklart. Når politikere får præsenteret en sådan rapport kan det meget vel resultere i en følelse af udmatning og fremmedgjorthed, hvilket reducerer chancen for at evidensen kræves efterprøvet.
I tilfælde af usikkerhed om evidens er det myndighedernes opgave at være ministre behjælpelige med en afklaring. Men hvis disse ministerier og styrelser er i lommen på WHO, UN eller lignende udemokratiske NGO’er, så vil rådgivningen herfra bekræfte rapporten fra WHO. Hvis pressen hertil bringer samme narrativ til bords kan politikere føle, at de følger folkelige ønsker, selvom det ingenlunde er tilfældet.
Forfatterne til rapporten ønsker ikke at lægge navn til den, men Institut for fremtidsforskning i København, et angiveligt uafhængig non-profit tænketank, (CIFS) har været WHO behjælpelige med udarbejdelsen af rapporten. Instituttet er angiveligt ikke tilknyttet noget universitet, regerende myndighed eller kooperativ virksomhed. Dog er tilknytningen til WHO i dette tilfælde åbenlys.
Kodesprog
I rapporten findes udvalgte formuleringer, der tolkes efter bedste evne til følgende betydninger:
· ”Siloed healthcare systems”: Nationale sundhedssystemer.
· ”A decisive shift from reactive, fragmented care to integrated service”: Kan formentlig oversættes til: ET afgørende skift fra Nationale sundhedssystemer, der skal nedbrydes ”dismantled” og ombygges ”transformed” til et globalt One Health omsorgssystem, baseret på kryds registrerede data indhentet via AI-algoritmer fra patienters/menneskers sundhedsjournaler, kontrolleret af WHO.
· ”Skilled infodemic management function”: Handler om at implementere AI-algoritmer, som identificerer mis-informanter med henblik på censur og straf.
· ”Devellop systems and strategies to address information overload”: Læs: Brug AI-systemer og opret et sandheds ministerium, som har eneret på de historier, som befolkningen må kende til tro på.
· ”Use existing resources and tools to manage false information including social listening”: Aflyt og overvåg borgernes samtaler via allerede etablerede overvågningssystemer.
· ”Detect emerging infodemic signals”: Tidlig identifikation af borgere, som ikke er enige i det officielle narrativ.
· ”Implement the appropriate response”: Luk munden på borgeren. Præcis hvordan munden på borgeren skal lukkes kan vi kun gisne om men der er en klar sammenhæng med Digital ID som adgang til alt, herunder person journaler, online statslige dataudvekslingssystemer (ejendomsregistrering, lejerregistrering, og offentlige services herunder sundhedsvæsen, transport m.m.). Man kan mistænke at fri tale i et sådant system straffes med spærret adgang til egen opsparing, fødevarer, sygdomsbehandling og job med mere.
· ”Build resilience to infodemic risk”: Styrke modstanden overfor/forhindre uenige borgere, videnskabsfolk og læger i at kommunikere med deres kolleger f. eks ved at forhindre synlige mailadresser til politikere og fagfolk på hjemmesider og blokere for udvalgte grupper på sociale medier.
· ”Health litteracy programmes for the health workforce”: Ensrettet og kontrolleret information til og uddannelse af sundhedsprofessionelle styret af WHO, således som vi allerede så det under den påståede COVID19 pandemi. Den seneste aftale med de praktiserende læger i Danmark synes at være et skjult forsøg på at implementere One Health ad bagdøren. Læs høringssvar her (6).
· ”Alliance with journalists, fakta tjekkere, social media platforms and educators”: Kontrollere de narrativer der kommer ud til befolkningen og sundhedspersonalet, så de ikke bliver skeptiske overfor pålagte behandlingsregimer, f. eks vacciner.
I korte træk handler One Health og indførelsen af Digitalt ID om at overvåge borgerne, forhindre fri tale, kontrollere hvem der har adgang til hvad, begrænse personlig frihed samt beslaglægge opsparing og ejendom. Det ligner slaveri.
Frygtscenarier
Nedenfor gives eksempler på de i rapporten tænkte dommedags- eller frygtscenarier, som alle danner baggrund for en centralt styret One Health dagsorden.
Eksempler på frygtscenarier er følgende:
· Klimaforandringer: klimachok, herunder ekstreme vejrfænomener, som oversvømmelser og ekstrem varme, som forårsager
· Sygdom, især infektionssygdomme, der leder til overbehandling med antibiotika, så der opstår epidemier, som ikke kan behandles med virksomt antibiotika.
· Antimikrobiel resistens og
· Krige.
Man må forstå, at det er mennesker, måske ”for mange” mennesker, som igennem deres hensynsløse overforbrug forårsager disse ekstreme klima chok. Igen findes der i referencerne ingen reel evidens for disse påstande, som fremtidens politikker skal baseres på.
One Health og de nationale sundhedssystemer.
Ifølge rapporten er de nationale sundhedssystemer fragmenterede, reaktive og økonomisk uholdbare. Det påstås, at offentlighedens tillid sættes på prøve overfor de nationale sundhedssystemer, i takt med at offentlighedens forventninger stiger.
WHO tilbyder en one-size-fits-all One Health løsning, som kan udrulles på tværs af landegrænser. For at imødekomme de nævnte problemer er det nødvendigt med en afgørende omlægning fra reaktiv, fragmenteret ”siloed” (læs national) pleje til integrerede (læs globale) tjenester. Igen uklart sprog, men det forstås at de tidligere nationale sundhedssystemer er utilstrækkelig og bør omlægges til et system der forbinder disse ”decentrale” sundhedssystemer begrundet i de påståede globale trusler.
Centralt i denne transformation ligger bl.a. opbygningen af et centralt WHO-styret sundhedskorps af praktiserende læger og sundhedsprofessionelle i den primære sektor.
Ifølge WHO kan ingen af de nævne problemer takles uden stærke centrale sundhedssystemer.
”none can be tackled without strong, adaptable health systems”
Beskyttelse af børn og unge mod upassende påvirkning på nettet
Rapporten anbefaler overvågning af Sociale Medier vha. AI-algoritmer for at beskytte børn mod skadelig indflydelse.
” Protecting children and young people from harmful influences”
Her gives en passage fra rapporten oversat til dansk, hvor de gode intentioner er overstreget for bedre at illustrere skelettet i agendaen : ”Den hurtigere udbredelse af digitale værktøjer, kunstig intelligens og nye teknologier styres af menneskelige værdier og baseres på adfærdsmæssige og kulturelle indsigter. Fremtidssikrede systemer vil investere iinkluderende digital kompetence, etisk datastyring og menneskecentreret infrastruktur.
Med andre ord et overvågningssamfund, hvor ingen lades tilbage uset. Det handler næppe om børns sikkerhed.
Opsummering.
Der advokeres for en stærk top down kontrol, som løsningen på disse påståede globale scenarier, nævnt ovenfor.
Formålet med One Health agendaen er angiveligt at beskytte fremtidige generationer.
Vejen dertil: Digital transformation, skift fra national (siloed care) til fælles international ”Integrational” sundhed (care) på tværs af sektorer, hvilket indebær digital datadeling og krydsregistrering på overnationalt niveau.
Digital lighed ”digital equity” dvs. ensretning for alle snarere end ens rettigheder for alle synes at være målet. Individuelle hensyn synes uden relevans. Der skal opbygges tilpassede systemer, som kan opdage tidlige sundhedstrusler, opbygge redskaber til tidlig indgriben mht. at forebygge trusler ”anticipate disruptions”.
De strategiske vejledninger, som politikere gives er følgende: Regeringer og organisationer skal være modige (bold) og sikre arbejdskraft til opbygning af disse, af WHO styrede, overvågnings systemer samt iværksætte de nødvendige (no regret) reformer til data deling angiveligt for det fælles gode.
Politikerne skal altså finde modet frem og tage beslutninger der ikke kan fortrydes og som befolkningen næppe vil bryde sig om.
Konklusion.
Hvad kan uddrages af One Health konferencen i København og af WHO's One Health rapport?
Sundhedspolitikken overføres systematisk fra demokratisk ansvarlige nationale regeringer til et netværk af overnationale organisationer, virksomheders interessenter og ikke-valgte teknokratiske organer, der opererer uden for forfatningsmæssig kontrol.
Disse ikke-valgte teknokratiske organer vil overvågning, aflytning, indføre omfattende AI-systemer og algoritmer, samt Digital ID registrering af alle adgange til både det offentliges ydelser men også bank, indkøb og formentlig offentlig transport, ejendomsmarked lejeaftaler med mere.
Det ligner et globalt kup.
Det, som de fleste borgere opfatter som demokratisk sundhedsstyring, synes i virkeligheden at være et sofistikeret system af virksomheders magtovertagelse, der opererer under dække af internationalt samarbejde.
En gruppe som kalder sig Interest of Justice (IoJ) konkluderer meget klart magtovertagelsen i det følgende (7):
”Mekanismerne i den internationale sundhedsstyring har gennemgået en gennemgribende transformation, der systematisk har adskilt politikudformningen fra de demokratiske ansvarsstrukturer og samtidig tilsløret denne transformation gennem lag af bureaukratisk kompleksitet og teknisk sprogbrug.
Det, vi er vidne til, er ikke blot reguleringskapring, men snarere etableringen af en transnational styringsarkitektur, der opererer uden for de nationale forfatningsmæssige rammer.
Verdenssundhedsorganisationen, der arbejder sammen med World Economic Forum, farmaceutiske interesser og militærindustrielle aktører, har skabt et system af »anbefalinger«, der fungerer som bindende mandater, samtidig med at de undgår demokratisk kontrol.
Nationale regeringer implementerer systematisk WHO's anbefalinger, som om de havde karakter af bindende internationale juridiske forpligtelser. Når borgere protesterer mod restriktive sundhedsforanstaltninger, afviser regeringsembedsmænd rutinemæssigt ansvaret ved at hævde, at de »blot følger WHO's retningslinjer« eller »overholder internationale standarder«. Omvendt hævder WHO-embedsmænd, når de bliver spurgt om medlemslandenes implementering, at deres anbefalinger ikke er bindende, og at beslutninger om implementering ligger hos suveræne nationer.
Dette skaber et »perfekt ansvarlighedstomrum« – en strukturel ordning, hvor ingen part bærer det endelige ansvar for politiske resultater.
Den koordinerede globale reaktion på COVID-19 opstod ikke gennem en uafhængig national vurdering af epidemiologiske data, men snarere gennem en styringsmekanisme, der fungerer uden for demokratisk ansvarlighed, samtidig med at den opretholder facaden af national suverænitet.
COVID Action Platform, der blev oprettet af Klaus Schwab efter en telefonkonference med over 200 virksomhedsledere den 10. marts 2020 (8), dagen før WHO erklærede COVID19 for en pandemi, repræsenterer toppen af denne pyramideformede magtstruktur! CAP på pyramiden, om man vil!
Referencer:
Kommentarer